Klimarenovering er ikke kun teknik

1. maj 2010 | Klima og byggeri
Bru­ger­nes og de an­sattes kend­skab til byg­nin­ger­ne skal bru­ges ved kli­ma­reno­vering, mener energi­råd­giver Hans Dol­lerup fra Tæt Hus. Han har gen­nem­gået børne­in­sti­tu­tionen Dron­ning Louise på Øster­bro med hen­blik på kli­ma­reno­vering.

Klimakonsulent Hans Dollerup fra Tæt Hus er igang med at analysere energiforbrug og renoverings- muligheder i børneinsitutionen Dr. Louise på Østerbro i København.

1. juni-aktion: Klimarenovering drejer ikke kun om teknik. Det handler også om lokalviden om problemer og brugen af de bygninger, der skal klimarenoveres, siger Hans Dollerup.

Tirsdag den 25. marts gennemførte han på initiativ af Byggefagenes Samvirke, de pædagogiske fagforeninger BUPL Hovedstaden og LFS samt A-klubber i byggefagene et klimatjek af den integrerede institution Dronning Louise i Upsalagade på Østerbro.

Institutionen har til huse i et gammelt børnehospital, der har givet navn til institutionen, og en nyere tilbygning. Bygningerne kan forbedres klimamæssigt på rigtig mange punkter, men det er langt fra en miljøkatastrofe.

– Jeg er måske lidt miljøskadet. Jeg ser flest bygninger, hvor folk er klar over, at de har et problem. Men jeg kan da sige, at mange bygninger er i langt dårligere stand end Dronning Louise, siger Hans Dollerup med underspillet jysk humor.

Kun få »energifix«

Hans Dollerup havde fået til opgave at gennemgå bygningerne med henblik på at kunne påvise »energifix«, hvor klimaforbedringer umiddelbart kan betale sig hjem med energibesparelser. Der var også flere helt oplagte muligheder, fortæller han dagen efter en fysisk gennemgang af bygningerne fra kælder til loft.

Følg med i klimaaktionen

dag-for-dag – klik her

– Der er eksempelvis uisolerede rørføringer på loftet, der vil kunne tjene sig hjem på uger, højst måneder, hvis de bliver isoleret. Og pumperne til fjernvarmen kan sagtens udskiftes til langt mere energirigtige pumper. De kan tjene sig hjem i sparet elektricitet på et par år, siger han.

Men mange af de klimaforbedringer, der for alvor kunne forbedre indeklimaet og ejendommens isolation, vil ikke umiddelbart tjene sig selv hjem i energibesparelser. Selv om den gamle hospitalsbygning eksempelvis ikke er isoleret i væggene, er det en affære, der vil være ganske bekostelig.

– Den smukke gamle bygning skal jo ikke ødelægges af nye ydre klimavægge. Og en indre klimarenovering vil formindske rummene. Så her er der ikke nogle indlysende »klima-fix«, siger han.

Vandspild

De mest presserende forhold, der umiddelbart bør udbedres, ligger derimod på andre områder. Og de kom især frem på grund af snak med pædagoger og pedel under gennemgangen.

Faktaboks:

Fire hurtige klimafix

* Isolering af varmerør
på loftet – tjenes hjem på varmeregningen; * Udskiftning af varmepumpe i kælderen – tjenes hjem med elektricitetsbesparelser; * Udskiftning af pærer til LED-pærer – tjenes hjem med elektricitetsbesparelser; *Rensning af husets ventilationsanlæg – sparer strøm og forhøjer sundheden Desuden bør husets ventilationsanlæg gennemgås af eksperter, der kan anlægge et helhedssyn og tage højde for brugernes behov.

Dronning Louise har gennem lang tid haft et omfattende vandspild, kunne pedellen berette. Han har gennem tre år hver dag noteret vandforbruget, men han har ikke kunnet lokalisere, hvor spildet sker. Selv om han har rettet henvendelse til kommunen, er der ikke sket noget.

– Det er jo helt absurd. Pedellen burde have et ridderkors for at have påvist et problem. Hvis kommunen vil tages alvorligt, når den opfordrer folk til at spare på energi og vand, må den selv tage henvendelser fra folk med lokalkendskab alvorligt, siger Hans Dollerup.

Ventilation – et helhedsproblem

Et andet større problem ligger i bygningernes ventilationsanlæg, mener han. Problemerne blev blandt andet påpeget af pædagoger på stedet. Tagetagen i nybygningen døjer med varmeproblemer på grund af kip, der vender taget mod syd. Derfor er der anlagt et ventilationsanlæg.

– Men pædagogerne kunne fortælle om problemer med støj og indstillinger med anlægget. Blandt andet fordi det er bygget til at fungere med lukkede døre. Men fritidshjemmet arbejder altid med åbne døre for, at pædagogerne kan høre, hvad der foregår i andre rum.
Anlægget spiller desuden dårligt sammen med varmecirkulationen i resten af bygningen – ikke mindst en trappeskakt, der bliver meget varm, siger Hans Dollerup.

Han foreslår derfor at nogle eksperter i ventilation undersøger hele problemstillingen mellem brugernes behov og samspillet varme og ventilation i resten af huset – vel at mærke folk, der ikke er ude på at sælge nye, dyre ventilationsanlæg og som er i stand til at samarbejde med de ansatte.

– Ventilationsanlæg er meget komplekse størrelser, der skal anskues ud fra helheder, men også ud fra lokale behov. Mange tillidsfolk og pedeller har opsamlet viden om konkrete forhold, men det er sjældent, at de bliver taget alvorligt. Men man bør faktisk aldrig kloge sig uden at spørge ind til lokalkendskabet, siger han.

Lys skaber pædagogiske rum

Han fremhæver et andet eksempel fra gennemgangen af Dronning Louise: nemlig hvorfor pædagogerne foretrak gamle energislugende pærer, fordi det skaber pædagogiske rum omkring bestemte borde.

– Det var skide interessant at høre pædagogerne udbrede sig om, hvordan man med lys kan skabe koncentration og stilleaktivitet i bestemte rum, siger han.

Men det er der også en energirigtig løsning på, mener han.

– LED-pærer (der er baseret på lysdioder, red.) kan nu erstatte de gamle pærer: De flimrer ikke, har varmt farveskær og bruger meget mindre energi. De er også ved at blive økonomisk rentable. Her kan institutionen spare meget energi, siger han. (owc)

Byggefagenes Samvirke København | Tikøbgade 9 | København N 2200 | 41 67 70 49 | post@bygsam.dk