Faglige i nyt samarbejde om grønne jobs

31. okt 2014 | Nyheder | Klima og byggeri
Byggefagenes formand, Per Olsen, er med, når PLAN2B - et nyt samarbejde, som sætter fagforeningsfolk, forskere og miljøaktivister ved samme bord for at udvikle grønne og bæredygtige job - åbner den 6. november.

Byggefagsformand og elektrikerditto Per Olsen er blandt deltagerne, når der er åbningskonference i det nye klimagrønne initiativ Plan2B den 6. november 2014.

Torsdag den 6. november holder det nydannede samarbejdsforum PLAN2B en åbningskonference på Aalborg Universitets Center for Design på A.C. Meyers Vænge 15, 2450, København SV.

Bag initiativet står bl.a. Byggefagenes Samvirke i København.

- Vi er gået ind arbejdet med PLAN2B, fordi vi mener, det er vigtigt at fagbevægelse, tillidsfolk og faglige aktive også deltager i debatten om grøn omstilling. Og det er ikke kun vigtigt, at det er miljøfolk og forskere, som diskuterer grøn omstilling og bæredygtig beskæftigelse, men også at der er en faglig stemme i debatten, siger Per Olsen, formanden for Byggefagenes Samvirke .

Læs mere - klik her

Læs også artiklen Byggeenighed om energirenoveringer - klik her

Klik her for at se øvrige klima- og byggeriartikler i bygsam.dk

Byggefagenes Samvirke København | Tikøbgade 9 | København N 2200 | 41 67 70 49 | post@bygsam.dk