Københavns murere fylder rundt

22. jan 2019 | Nyheder | Diverse
Reception i anledning af 100 årsjubilæet for Murersvendenes Fagforening mandag den 4. februar 2019

Siddende f.v.: Chr. Rassow (formand), V. Knudsen og O. Quist. Stående: L.P. Olsen, R. Strasen, H. Andreasen, Charles Christensen, Hans Christensen og Hj. Pedersen (Kilde: ABA)

Efter at Kongens Foged i kølvandet på murernes langvarige kamp for en otte timers arbejdsdag for 100 år siden havde erklæret Murersvendenes Fagforening konkurs, havde de aktive i fagforeningen husly i et havehus i Murersvendenes Stiftelse i Murergade.

Det var en streng periode i de faguddannede murersvendes historie, så derfor var det ikke uden en vis stolthed, at man den 4. februar 1919 kunne danne en ny fagforening.

Forud var gået en faglig kamp, hvor murerne - ikke mindst på byggepladsen, hvor Christiansborg blev opført - i månedsvis var gået hjem hver lørdag kl. 12 for at understrege kravet om en otte timers arbejdsdag.

Konflikten for at få det, man kaldte en 'engelsk' arbejdsuge, var overenskomststridig. Fagforeningen, der havde eksisteret siden 1873, blev idømt adskillige boder i det, der dengang hed Den Faste Voldgiftsret (idag Arbejdsretten). Det tærede på økonomien, og i september 1918 opløste man foreningen.

Men sten på sten blev siden lagt i at få dannet en ny fagforening, og i den anledning kan de københavnske murere (som i dag er en branche klub under 3F Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening) inviterer til reception i netop Murergade 8 på Nørrebro på 100 årsdagen for stiftelsen af den gendannede fagforening. (mbp)

Arrangementet begynder k. 15.

Program:

  • Røde Horn/Fællessang
  • Murersvendenes historie v.  arbejderhistoriker Henning Grelle
  • Sjakket spiller op inkl. ny jubilæumssang
  • Mad og socialt samvær
Byggefagenes Samvirke København | Tikøbgade 9 | København N 2200 | 41 67 70 49 | post@bygsam.dk