For nylig fik vi besøg i fagforeningen af to polske arbejdere. De var ikke i nogen særlig god forfatning. Trætte og slidte. Men det var ikke det værste. Den ene af dem viste os sin indbundne højre hånd. Under bandagen skjulte der sig resterne af hans afskårne tommelfinger.
Historien var den, at han havde arbejdet på en byggeplads og renoveret en villa for en mester, som havde samlet ham op på et byggemarked. Mesteren havde sagt til ham: Du får 40 kr. i timen, du bor på byggepladsen og jeg tager mig af resten.
Den polske kollega var sulten efter arbejde, og udsigterne til at få andet job var ikke gode, så han sagde ja og fulgte med. På et tidspunkt skulle han skære noget træ op. Han fik fingeren i klemme mellem to stykker træ, og klingen trak hans hånd til sig. Det var her, det gik galt, og han fik knust de yderste led af fingeren.
Mesteren er en brutal type. Han drysser noget kaffegrums i såret, forbinder tommelfingeren og gør det klart for kollegaen, at han bare skal se at blive færdig. De er i forvejen bagud for planen, og der skal arbejdes.
Efter et par uger, hvor fingeren ikke får lægelig behandling, begynder den at lugte, synes kollegerne på pladsen, og de får efter pres tvunget mesteren til at love, at han kører den sårede til hospitalet.
På vejen slår de et sving inden om en skov, og her hiver mesteren og hans hjælper vores polske kollega ud, tvinger han ned på jorden og gør ham klart med umisforståelige fagter og ord, at han ikke skal fortælle noget om, hvad der er sket og hvor.
Dette er ikke en historie fra en spændings- eller en gyserfilm. Det er den virkelighed, som er en del af byggeriet i dag. Men ikke kun i byggeriet. Også inden for landbrug, transport, hotel- og restaurationbranchen er udnyttelsen af udenlandske arbejdere nærmest sat i system. De menneskelige konsekvenser er hver gang overraskende brutale, når de bliver rullet op. Og man tænker: Er det her ‘den danske model’? Vi har i Byggefagenes Samvirke i snart mange år gjort os erfaringer med vilkårene for de udenlandske arbejdere her i Danmark.
Siden åbningen af grænserne for arbejdskraft i 2004 har vi haft den holdning til udenlandske arbejdere på byggepladserne: I er velkomne – på lige vilkår. Det mener vi stadig.
Men vi må også erkende, at det med at sikre lige vilkår ikke er noget, man hos alle arbejdsgivere hidtil har haft den helt store forståelse for. Kan de bruge de udenlandske kolleger til at presse vores lønninger, så gør de det.
Det har betydet, at der er blevet skabt modsætninger og konflikter blandt arbejdere. Det har ført til en del-og-hersk holdning hos visse mestre og store entreprenører.
Vi ser ganske vist nu, at også blandt dele af de danske håndsværksmestre, er man begyndt at få kolde fødder. Heller ikke de kan klare konkurrencen, når udenlandske firmaer kommer hertil med vildt underbetalte arbejdere og underbyder på byggeopgaver. I øvrigt ofte udenlandske firmaer med danske bagmænd, som blot har dækadresser et eller andet sted i udlandet – oftest i Østeuropa.
I dag er krisen omfattende i byggeriet. Sådan var det ikke i midten af 00erne. Kombinationen af underbetalte, udnyttede udenlandske arbejdere og arbejdsløse danske arbejdere er en farlig cocktail.
På en 1. maj-dag er der derfor grund til at fremhæve, at solidaritet og sammenhold er en første forudsætning for, at fagbevægelsen kan sikre sig mod splittelse i egne rækker. Og vi ved, at der er politiske kræfter, der vil gribe enhver lejlighed til at svække fagbevægelsen og udnytte splittelse.
Derfor er der også god grund til i dag at erklære vores solidaritet med vores kolleger i EDB-branchen.
Det multinationale selskab CSC arbejder systematisk på at undergrave aftaler og gennemføre social dumping i denne branche.
Lad os love PROSA og de konfliktramte kolleger i CSC fuld støtte i deres forsvar af de indgåede aftaler. Den 26. maj opfordres til landsdækkende støtteaktion.
Lad os i fællesskab vise, at solidaritet er det stærkeste og bedste værn, vi har mod griskhed og profithunger.
Der er brug for håb om forandring og fornyelse – både fagligt og politisk. Derfor har vi i byggefagene også arbejdet med forslag, både til overenskomsterne med krav om kædeansvar og til lovgivning med krav om bestilleransvar.
Vi har kæmpet for at få myndighederne og VK-regeringen til at sætte ind med mere kontrol og beskyttelse mod fup og svindel. Men uden større held. Tag bare en tur op og ned ad villavejene i postnummer 2900 Hellerup og i Gentofte og se, hvem det er, der får renoveret privaten af underbetalende firmaer, hvor lønnen ofte er på 1/3 af den danske overenskomstmæssige betaling.
Det gjorde de arbejdsløse bygningsarbejdere for nylig, og hvem mødte de? Såmænd ingen ringere end miljøminister Karen Ellemann, som mente, at bare fordi hun var europæer, så var det i orden at bruge et firma, som ikke var lovligt registreret.
Der er brug for en ny regering og der er brug for en ny politik, hvis disse problemer skal løses. Kampen mod social dumpning er central, men vores krav rækker langt videre. På byggeområdet, hvor aktiviteten under krisen er gået næsten i stå, er der brug for initiativer. Vi har fra Samvirkets side rejst krav om en effektiv indsats for mere beskæftigelse, men vi er ikke ligeglade med, hvad vi skal producere.
Kampen mod klimaforandringer og kampen for et bæredygtigt samfund er også bygningsarbejdernes kamp. Derfor har vi foreslået en plan for, hvordan vi kan klimarenovere den danske bygningsmasse. En plan, der vil sikre tusinder af arbejdspladser, give en betydelig CO2-reduktion og spare os for energisplid.
Vi vil sætte forskning i og brugen af klimarigtige materialer i centrum, og det er oven i købet en plan, som ikke koster det offentlige noget, for det hele tjenes hjem på energibesparelser og besparelser på arbejdsløshedsunderstøttelse.
Inden for andre brancher – transporten, landbruget, fiskeriet og industrien – vil det være muligt at opstille lignende projekter.
Vi skal ikke have vækst for enhver pris. Der, hvor vækst kan foregå under hensyntagen til naturen og bevarelsen af ressourcerne, er det godt.
Ja. Der er ting, som laves i dag, som vi ikke skal lave fremover. Til gengæld er der meget, som i dag ikke gøres, som det vil være fornuftigt at komme i gang med.
Disse tanker og idéer vil aldrig kunne realiseres under en borgerlig regering. Derfor kæmper vi i Byggefagenes Samvirke for en ny regering, men som det vigtigste for en ny politik.
I disse måneder arbejder vi sammen med andre faglige organisationer for at få sat en afgørende debat i gang om indholdet af sådan en ny politik. Lige nu arbejder vi på at gennemføre en række konferencer under en fælles overskrift: Kan det virkelig passe? Konferencer, som vi også har inviteret oppositionen tre arbejderpartier til at deltage i.
Den første konference finder sted på tirsdag (den 3.5.11), hvor vi sætter spørgsmålstegn ved det dogme, at vi snart kommer til at mangle arbejdskraft og derfor må begrænse velfærden for at bevare den. For os at se er det lidt abstrakt at diskutere mangel på arbejdskraft, når mange tusinder, ja, over ½ million ikke kan finde beskæftigelse. Påstanden om den kommende arbejdskraftmangel, anvendes med systematisk omhu til at begrunde fjernelse af efterløn, forhøjelse af pensionsalder og nedskæringer i SU, for blot at nævne nogle af elementerne i regeringens 2020-plan.
I starten af juni gennemfører vi en konference, hvor vi sætter spørgsmålstegn ved regeringens påstand om den fortsat svulmende offentlige sektor; en påstand, som virker noget absurd set i lyset af de omfattende nedskæringsrunder, der finder sted i såvel kommunerne, regionerne som i staten. Men måske er de svulmende budgetter et udtryk for de overbetalinger, der finder sted der, hvor der er foretaget privatiseringer.
Til september gennemfører vi en konference, som sætter fokus på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Her vil vi gennemføre en konference, hvor politikere, faglige organisationer, forskere og repræsentanter for miljø- og klimabevægelsen vil debattere, hvordan vi kan sætte gang i såvel forskning som produktion på et bæredygtigt grundlag, således at vi også i fremtiden kan sikre et samfund, hvor der er en fornuftig balance mellem forskning, håndværk, fødevare- og industriproduktion, en beskæftigelse der skal sikre fundamentet for alles velfærd.
Kære venner. Vi står over for et afgørende valg.
- Et valg, der skal vindes.
- Et valg, der skal sætte punktum for 10 års borgerligt styre.
- Et valg, der skal sikre oppositionen flertal og dermed regeringsmagten.
- Et valg, der skal sikre en ny politik.
Vi ved alle, at en ny politik ikke kommer af sig selv. Derfor er det rigtigt vigtigt, at vi arbejder sammen om at formulere og skabe fremtiden. En politik, der kan tilfredsstille dette ønske, kan kun skabes og gennemføres, hvis der bliver skabt et reelt samarbejde mellem de faglige og folkelige bevægelser og de politiske partier i oppositionen.
I Byggefagenes Samvirke er vi klar til dette samarbejde.
God 1. maj og god valgkamp!
