KOMMENTAR: EU-arbejdsgiverne blæser til kamp over for Trump og ønsker mere indre marked. Men det betyder mere social dumping og diskrimination af udenlandske kolleger.
Af John Ekebjærg-Jakobsen, formand, Byggefagenes Samvirke
Arbejdsgiverne i EU, BusinessEurope, har fået ny præsident. Han hedder Pierre Gattaz. Og han blæser til kamp for fuld musik. I en gallatale ved den polske erhvervsorganisations nylige konference gik han til makronerne og trak med bombastiske opråb fremtiden op i brede vendinger. Her blev der ikke stukket noget under stolen:
”Vi skal have mere indre marked, hvis vi skal kunne klare os over for Trumps USA og den konfrontation, han udsætter firmaerne for i EU.” Værsgo!
”Erhvervslivet skal hæve stemmen” sagde han. ”Vi må sige højt og klart, hvad EU skal gøre for at forme globaliseringen, for at komme på vindersiden af digitaliseringen og for skabe et stærkt EU med mindre bureaukrati og mere effektivitet for firmaerne og borgerne” og han understregede, at vækst og beskæftigelse er tæt knyttet til det indre marked.
”Fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og folk er et absolut ’must’ for at bygge et stærkt Europa. (…) Den ’stærkes lov’-strategien, som USA viser, har været en øjenåbner. Vi må reagere med at styrke vores fælles handelspolitik og med yderligere at styrke det indre marked”, konkluderede præsident Gattaz.
Nu trækkes fronterne op. Gattaz kan godt få øje på en mulighed, når den står på hans dørtærskel. Trump vil føre handelskrig mod EU. Hvad gør Gattaz så? Jo, EU-virksomhederne skal have bedre konkurrencevilkår, så de kan modstå presset fra den amerikanske præsident.'
Altså: mere løndumping og konkurrence over grænserne, så bureaukrati og handelshindringer ikke generer erhvervslivet.
Hvem betaler? Det gør vi hernede på gulvet.
Prisen? Splittelse, modsætninger og yderligere forringelser af løn og arbejdsvilkår.
For knapt et år siden inviterede EU-kommissionens formand, Juncker, og Sveriges statsminister Löfven til socialt topmøde i Göteborg. Et mere socialt Europa var på dagsordenen, og mange gyldne hensigtserklæringer blev udstedt. Noget måtte jo gøres for at dulme de blomstrende frustrationer, som befolkningerne i Europa har oplevet med krise, løndumping og migrationspres på grænserne. Og på den politiske scene har højrekræfterne trængt sig længere og længere frem på banen, så noget skulle ske.
Godt, så! Men fine erklæringer gør det ikke. Der hviler derfor et kæmpe – og jeg mener KÆMPE! – ansvar på de faglige organisationer i Europa for at stoppe dette pres nedad. Et konkret initiativ er indførelse af en social protokol i EU-traktaten, som forhindrer landenes OK-regler i at blive udhulet og fuskerbagmænd i at bruge udenlandske kolleger som løndumpere. En social protokol, som sikrer, at lønmodtagerrettigheder står over de 4 såkaldte frihedsrettigheder i det indre EU-marked: ”Fri bevægelighed for varer, tjenester, kapital og folk.”
Men det er ikke nok i sig selv. Fagtoppen – både herhjemme og i Europa – må forstå, at høflig social dialog, pæne konferencer, pindemadder og skåltaler ikke dur. Der skal aktiv solidaritet til. Der skal være fælles aktioner over grænserne. Der skal samling af fag og brancher til for at stille en modstand op, hvis der skal vises en vej ud af denne sump.
Til december mødes 1.500 fra toppen af den globale fagbevægelse i København. Det er en oplagt anledning til at fortælle offentligheden om den nødvendige kamp, der venter alle arbejdere – ikke bare i Europa, men også globalt.
Læs hele talen - klik her
Byggefagenes Samvirke er paraplyen over alle byggefagforeninger i København med ca. 17.000 medlemmer.
