Politik og samfund | 13. marts 2015

Byggefag bakker op om Arbejderhistoriefestival 2015

Fagforeninger i Byggefagenes Samvirke støtter årets historiefestival økonomisk, så det bliver gratis at deltage på Arbejdermuseet den 25. april fra kl. 10-17.30

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

Når Arbejdermuseet lørdag den 25. april er rammen om årets arbejderhistoriefestival, bliver det gratis for interesserede at komme ind. Det skyldes, at en række fagforeninger og forbund har ydet økonomisk støtte til festivalen, som arrangeres af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie i samarbejde med Arbejdermuseet i Rømersgade 22 i København.

Festivalen, der i år har overskriften: Trotskister, sex-reform, velfærd og kvindestemmeret byder på mere end 20 foredrag om arbejder- og fagbevægelsens mange sider. For eksempel hvad nutidens au pair-piger har til fælles med fortidens tjenestepiger, kampen for stemmeret til kvinder (og mange mænd) i 1915, stridigheder mellem faglærte og ufaglærte, DR og de røde lejesvende, den socialdemokratiske statsminister Viggo Kampmann, tyske flygninges rolle i modstandsbevægelsen under Besættelsen - for blot at nævne enkelte foredrag i programmet. (mbp)

Se hele programmet - klik her

Festivalen støttes indtil nu af:

- Malernes Fagforening Storkøbenhavn

- Rør- & Blikkenslagernes Fagforening København

- Dansk El-forbund København

- 3F Kastrup og Omegn

- Stilladsklubben

- Dansk Metal

- HK Hovedstaden

- 3F København

- LO

- Danmarks Lærerforening

- Dansk Skuespillerforbund

- Fødevarerforbundet NNF

- Landsforeningen for Socialpædagoger

- Dansk Metal Teleafdeling Øst

- Dansk Magisterforening

- BUPL

- Dansk El-forbund