Diverse | 1. august 2012

Byggefolk skriver bøger

Tømrer og forfatter Viggo Toften-Jørgensen

Fem byg­nings­arbej­dere laver andet end at bygge – de skrive også bøger. Fredag den 31. august kan man møde med alle til en bogreception i BJMF.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

‘Den glade tømrer’ er titlen på en ny bog med fortællinger om livet og hverdagen på danske byggepladser. Forfatteren er tømrer Viggo Toften-Jørgensen, som i en årrække har skrevet om sine oplevelser og tanker i sit fagblad.

Nu har han samlet artiklerne i en bog, og fået dem udgivet på Forlaget Solidaritet.

Han er ikke ene i sin fagforening, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF), om at skriver bøger.

Fire andre medlemmer har også været vakse ved tasterne og fået udgivet en eller flere bøger om livet som bygningsarbejder med alt hvad det indebærer af faglige, politiske, sociale og kulturelle oplevelser.

Alle fem forfattere – Viggo Toften-Jørgensen, Anton Nielsen, Mattias Tesfaye, Kjeld Stenum og Jakob Mathiassen – deltager i et bogarrangement fredag den 31. august kl. 17 – 19 hos BJMF, Mølle Alle 26 i Valby, hvor deres bøger både kan købes og blive signeret.