KOMMENTAR: Arbejdsmiljø og sikkerhed ofres mange steder, når der skal konkurreres.
[if gte mso 10]>
Af Carsten B. Hansen, formand, Organisationsudvalget, Byggefagenes Samvirke
Næppe mange håndværkere kender ikke situationen, at der er travlt på pladsen. Mester har lovet jobbet afsluttet, men ikke alt går jo som mester ønsker sig. Man er bagud, håndværksgrupperne, maler, murer, tømre, elektrikere mv. skal alle være færdig på samme tid. Alle skal arbejde på samme m2, og derfor skal der spares, handles hurtigt, findes nemme løsninger. Det går i mange situationer ud over arbejdsmiljøet. Der hugges en hæl og klippes en tå – og de sikre, men langsommeligere løsninger erstattes med snuptag og genveje. I mange situationer ender det med, at der bogstavelig talt ’hugges en hæl, og klippes en tå’.
Med det aktuelle byggeopsving, er konkurrencen hård mellem firmaerne. Og her er arbejdsmiljø, velfærd og sikkerhed – eller mangel på samme – ofte en omkostning. Et middel er at underbetale – ofte udenlandske kolleger. Et andet er at spare på sikkerheden. Og helt galt går det, når disse to kombineres. Denne situation aflæses i statistikkerne. Arbejdsulykkerne ligger – trods både regler, hjælpemidler og uddannelse – år efter år på et alt for højt niveau. Og koster samfundet penge – mange penge. 80 mia. kroner, anslås det i sygedagpenge, sundhedsvæsnet, produktionstab og manglende skatteindtægter.
Det vil regeringen nu have undersøgt og har derfor nedsat et ekspertudvalg. Det skal komme med anbefalinger. Men de må ikke koste noget. De skal ”samlet set være neutrale for de offentlige udgifter og arbejdsudbuddet”, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen skriver i kommissoriet.
I forvejen er der sparet på Arbejdstilsynet i en grad, så det skriger til himlen. Når dertil kommer, at både tilrejsende og danske firmaer kan finde på at slippe nemt om ved sikkerheden for at spare, så har vi en udrikkelig cocktail, der kun kan give fæle tømmermænd ’dagen efter’. Nogle af disse ser vi i ulykker, i nedslidning og som skader. Men andre er de ’skjulte’. Nemlig dem, som østarbejderen kommer ud for. Dem ser vi ofte ikke. De optræder ikke nogen steder, for kollegerne bliver sendt hjem med deres ødelagte hæle og hænder. Ude af syn, ude af sind.
Så ikke bare underbetales og fuppes der ofte i forhold til overenskomsten og skat, der social dumpes også i forhold til sikkerhed og arbejdsmiljø.
Der er brug for et Arbejdstilsyn, der tjekker ikke kun sikkerheden, men også tjekker, at de udenlandske virksomheder rent faktisk er socialsikret med en såkaldt A1-erklæring i det land, de kommer fra eller har sikret deres ansatte igennem en dansk lovbaseret arbejdsskadeforsikring.
Ligeledes er der brug for et markant øget sikkerhedsfokus fra bygherren, der er ansvarlig for sikkerheden. Eksempelvis ved at definere arbejdssprog og sikre, at sikkerhedsanvisninger, byggemødereferater, sikkerhedsmøder, Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), arbejdspladsvurdering (APV), myndighedsanvisninger, evt. påbud fra Arbejdstilsynet og lignende, kommunikeres på et forståeligt sprog for alle de tilstedeværende udførende arbejdere.
