Byggefagsmand er ikke imponeret over det udspil til bekæmpelse af social dumping, som Dansk Industri og fagforbundene i CO Industri har udarbejdet. Det forskelsbehandler og fanger ikke social dumping på dansk.
På toppen af en større ejendom i midten af København mødte faglig sekretær Helge Hansen fra 3F Bygge, Jord og Miljø en dag i september et tagdækkerfirma, som var i gang med en 1.500 m2 stor opgave.
Dumping på toppen
Det blev starten på optrevlingen af en byggekæde mellem et indviklet netværk af danske virksomheder, som solgte delentrepriser til hinanden og brugte ikke-overenskomstdækkede firmaer, fleksjobbere, kontanthjælpsmodtagere og muligvis også direkte sort arbejde. Kort sagt: social dumping på offentlige ydelser.
Det skriver Fagligt Fokus, medlemsblad for 3F Bygge, Jord og Miljø i sit seneste nummer. Det er social dumping på pæredansk, siger Helge Hansen.
Fondsmodel
Et par måneder senere, mens finansloven forhandles mellem regeringen og Enhedslisten og SF, hvor blandt andet spørgsmålet om indførelse af et kædeansvar, var på dagsordenen, dukker der pludselig et fællesudspil fra arbejdsgiverne i Dansk Industri og fagforbundene i CO Industri op.
I korte træk går det ud på, at der skal oprettes en fond, som arbejdsgiverne skal indbetale til. I denne fond kan ansatte, der blevet snydt for løn og andet, fordi deres arbejdsgiver er forduftet tilbage til udlandet, hente dækning. Det særlige ved denne model er, at den ikke dækker danske virksomheder, kun udenlandske.
Ikke dansk dumping
Forslaget blev vel modtaget af LO-formand Harald Børsting, og det er nu til drøftelse i LO-ledelsen. Men i det faglige bagland ulmer utilfredsheden. Ikke mindst i byggefagene. Byggefagsformand Per Olsen udtalte dengang:
- Forslaget handler for det første kun om udstationerede virksomheder og forholder sig dermed ikke til udenlandsk arbejdskraft ansat i danske virksomheder. Endvidere vil fonden kun dække medarbejdere, som har et retsligt tilgodehavende. Umiddelbart betyder det, at uorganiseret arbejdskraft ikke har krav på deres tilgodehavende. Dermed nyder den enkelte overenskomst ikke nogen beskyttelse, som det er tilfældet med et kædeansvar.
Blevet tørret
www.bygsam.dk har spurgt formanden for Organiseringsudvalget i byggesamvirket, Carsten B. Hansen, hvordan en sag som tagdækkerhistorien fra Vester Søgade ser ud i lyset af DI/CO Industri-modellen.
Er det et eksempel på en sag, som vil flyve under radaren i det forslag, som Dansk Industri og CO Industri har lavet?
- Ja, både den og mange andre vil ikke blive opfanget. Det viser, at det forslag er en stor fejl. Igennem de seneste seks år har kædeansvaret været kørt frem. Men det er blevet modarbejdet og bekæmpet af arbejdsgiverne
- Det bliver i øvrigt også en form for forskelsbehandling, som betyder, at der ikke stilles de samme krav til udenlandske og danske virksomheder. Som det ligger nu, er det simpelthen bare dårligt fagligt arbejde, hvor CO Industri er blevet tørret af arbejdsgiverne.
Byggefag holdt uden for
Men det er jo spekulationer.
- Måske, men vi kan bare sige, at i modsætning til CO Industri, som dækker en branche, som ikke på samme måde som byggebranchen, rengøring, transport osv. er belastet af firmaer, som fupper og snyder, så har vi brug for et kædeansvar. Og det løser deres fondsmodel ikke.
- Og det er jo påfaldende, at hverken BAT-kartellet eller Byggefagenes Samvirke har været inddraget i arbejdet med at finde en løsning her. Det her kan vi ikke bruge til noget, siger Carsten B. Hansen.
Ifølge EU’s såkaldte Håndhævelsesdirektiv, som medlemslandene skal have indført senest i 2016, skal der indføres et kædeansvar i 1. led i en eller anden form. DI/CO Industri-modellen er et bud på, hvordan det kan gøres uden lovgivning. Men altså ikke uden kritik. (mbp)
