Der er brug for faglig omtanke og nytænkning, hvis fagbevægelsen skal overleve den skrumpesyge, som har angrebet de faglige organer, mener byggefagforeningerne. Derfor sættes sejl til en stor konference efter sommer, hvor problemer og løsninger skal på dagsordenen.
(9.06.09) At der er noget fagligt galt i Danmark, skal man være mere end tonedøv for ikke at opdage. Og skulle det alligevel være nødvendigt med et såkaldt vækkeopkald, kom det for nylig: en undersøgelse fra Københavns Universitet viste, at rygraden i den danske model – den høje organiseringsprocent – er ramt af skrumpesyge.Fra midten af 1990erne og til i dag er antallet af medlemmer af fagforeningerne faldet fra 73 procent til 68 procent. Og for LO-forbundene mere specifikt er faldet fra 65 procent i midt-90erne til 54 procent i år.
Det var med disse tal som baggrundstæppe, at byggefagenes ledelse tog hul på debatten om fremtiden for fagbevægelsen – og især hvordan man i det lys skal håndtere medlemstabet nu, hvor der fra 1. maj har været fri adgang for østarbejdere.
Den norske model
– Det er nødvendigt at se på den samlede situation: både medlemstilbagegangen og de vanskeligheder, der er med at få organiseret de udenlandske arbejdere, så de ikke bliver misbrugt af arbejdsgiverne, siger Anders Olesen, formand for samvirket.
Igennem nogen tid har man i samvirket studeret de erfaringer med østorganisering og almengøring af overenskomsterne, som de norske bygningsarbejdere i Oslo har gjort.
– Vi må se, om der er noget i nordmændenes model, som vi kan kombinere med vores egne erfaringer og få noget brugbart ud. Det er vi begyndt på at undersøge. Men et er sikkert: hvis ikke vi gør noget nu, så må vi imødese en voldsom svækkelse af fagbevægelsen.
Oppefra og ned
I Norge har den faglige organiseringsgrad været lavere end i Danmark hele tiden. Det er en af grundene til, at man i byggeriet slog ind på almengøringslinjen. Man har ikke i samme grad som i Danmark kunnet forsvare sine overenskomster med en høj organisering.
– Deres strategi har vist sig at føre til øget organisering, siger Anders Olesen og påpeger, at situationen for dansk fagbevægelse er den modsatte: Man er gået fra et højt niveau og nedad mod et punkt, hvor man snart kan møde nordmændene på vej opad.
– Derfor har vi alvorligt brug for en strategidiskussion, og det bliver nødvendigt at inddrage tre hovedspørgsmål: organiseringen af den udenlandske arbejdskraft, tilbagegangen i medlemstallet i fagbevægelsen og regeringens brug af a-kasserne til at gennemføre deres stramninger af reglerne for de arbejdsløse, siger Anders Olesen.
Han tilføjer, at det indtryk, som medlemmerne får af a-kasserne er, at det er dem, der straffer de ledige – og ikke noget de gør, fordi de er tvunget til det af regeringen.
– Det rejser spørgsmålet om, hvor længe fagbevægelsen vil være villig til at administrere en politik over for medlemmerne, som man er påtvunget af regeringen.
Byggefagsledelsen besluttede at gå i gang med at organisere en stor strategikonference efter sommerferien, hvor man skal komme med bud på de tre udfordringer: organisering af udenlandsk arbejdskraft, svindende faglige organisering og a-kassernes situation. (mbp)
Læs redegørelsen fra forskerne på Københavns Universitet – klik her
