Har byggeriet en fremtid?

Bæredygtigt byggeri

Mødet er et uformelt morgenmøde, denne gang i Byggefagenes Hus, hvor deltagerne kom fra forskellige dele af fagbevægelsen, videnscentre og universiteter i Broen til Fremtidens netværk.

Global og lokal ulighed

Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, indledte mødet ved at udtrykte tilfredshed over fremmødet i den visionære organisation, hvor han nu har opnået tredobbelt medlemskab gennem både Forbundet, Byggefagenes Samvirke og nu senest FH Hovedstaden, som blev budt velkommen i netværket.
Erhvervskonsulent Christian Damholt talte om de kommende grønne visioner hos Fagbevægelsens Hovedorganisation. Målet er en "retfærdig grøn omstilling," da FH er bekymret for, at omstillingen vil ramme de fattigste danskere hårdt og derfor kan støde på modstand. Christian, har tidligere arbejdet for Oxfam Danmark og overfører nu sine erfaringer med global ulighed til kampen mod lokal ulighed i Danmark.
Senere på året præsenterer FH de nye tanker.

Opsang til byggebranchen

Radikal nytænkning blev til gengæld præsenteret af Balder Johansen, daglig leder i det kooperative håndværkerfirma LOGIK & CO med sin store konkrete erfaring inden for bæredygtigt byggeri siden 1982. >>Vi ved, hvordan vi bygger bæredygtigt! Vi kan bygge bæredygtigt i dag. Så jeg lover at brække mig offentligt, hvis jeg igen skal høre om ”endnu et bæredygtigt forsøgshus”. For vi har al den viden, vi behøver, og skal bare i gang<<.

Grønt byggeri i 40 år

For Balder Johansen starter bæredygtighed altid på arbejdspladsen. Logik & CO har kollektiv ledelse, ligeløn og fuld ligestilling. Arbejdsmiljø er en mærkesag. Næsten halvdelen af håndværkerne er kvinder. 20 ud af 60 håndværkere er lærlinge, og firmaet prioriterer at finde lærlinge uden fodfæste på arbejdsmarkedet: >>Vi tager altid de lærlinge, der har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, og henter dem gerne bagerst i køen<<, siger Balder.
Firmaet, der er kooperativt og fondsejet, ønsker kun at bygge bæredygtigt, men støder på mange udfordringer.

Fremtid med plads til alle, når vi bygger grønt

>>Jeg er en ufaglært arbejdsmand, men har aldrig været bange for at bygge bæredygtigt. Der vil blive brug for godt håndværk og masser af sundt arbejde i fremtiden med plads til os alle, når vi skal bygge grønt<<, siger Balder. I dag står byggeriet for 40 procent af al CO2-udledning og anvender en stor mængde petrokemiske gifte.

>>Vi er værre end landbruget og har behov for en radikal omlægning af vores byggeskik<<. I fremtiden skal vi bygge meget mere i træ og omstillingen vil skabe mere og bedre arbejde for alle. Udfordringen for grøn omstilling er ikke befolkningens modstand, men strukturel, bureaukratisk og politisk modstand.

Radikale omlægninger

I 40 år har Balder oplevet et bureaukratisk ingeniørparadigme, der rigidt blokerer for al grøn nytænkning. Byggeregulativer fastholder konsekvent stive og kontraproduktive direktiver, mens petrovirksomheder, ejendomsbesiddere og store firmaer i høj grad styrer lovgivningen til fordel for kapitalkræfterne.
>>Vi har råd til at bygge rigtigt og sundt, og vi kan bygge grønt i dag. Danmark er også et meget rigt land, og vores egne pensionskasser har råd til at bygge grønt fremfor for profit<<.

Grøn omstilling fremfor social dumping

Samtidig dominerer de store firmaer det offentlige udbud fuldstændigt, hvilket fører til voldsom social dumping og slagside på byggepladserne. Balder mener, at fagforeninger bør have myndighed som politi og skat, så de altid kan sikre ordentlige arbejdsforhold og et sundt arbejdsmiljø.
Til sidst foreslog Balder, at rigtig bæredygtighed vil være et radikalt bygge- og nedrivningsstop. >>Branchen skal fokusere på energirenovering, ombygning og fjernelse af asbest og giftstoffer i vores bygninger fremfor at bygge mere i beton<<.
Som daglig leder af et byggefirma ser han mange gode opgaver for håndværkere i fremtiden. De betragtninger førte til mange gode meningsudvekslinger og inspirerende refleksioner fra mødets arkitekter, håndværkere og organisationsfolk.

Svendefejring i Rør & Blik
Billedtekster

Rør & Blik Ungdom byder velkommen til de nye svende i fagforeningen.

Henrik Juul Rasmussen glædede sig over at en fagforening på 151 år kan skabe nye traditioner.

Svendefejring

En varm fredag sommereftermiddag samlede Rør & Blik Ungdom de nyuddannede svende til fagligt svendegilde i fagforeningen. >>Vi vil gøre det til en fast tradition at fejre de nye svende i Rør & Blik Ungdom et par gange om året<<, siger Sebastian Morgner, formand for Rør & Blik Ungdom.
Nyuddannede svende, primært energispecialister og installationsteknikere fra bl.a. Kongeskov VVS, Kemp og Lauritzen, ENCO VVS mv. Der var både børn, partnere og familie tilstede under den første svendebrevs-ceremoni.

Velkommen i et fagligt fællesskab

Formand Henrik Juul Rasmussen ønskede tillykke og bød varmt velkommen til et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi løfter hinanden på solidarisk vis og det har Rør & Blik gjort med stor succes i 151 år.
>>Brug jeres fagforening til at danne netværk. Jeg ved godt det er mester som ansætter folk, men personligt har jeg fået mine job fordi jeg kendte nogen i branchen, som vidste hvad jeg kan lave. Og det har altid været gennem min fagforening. Så mød op til alle de arrangementer I kan og dan jeres netværk>>, lød formandens gode råd til de nye svende.

Indstifter en ny tradition

Rør & Blik Ungdom vil udvikle en ny skik. I første omgang slog svendene et femtommer søm i med en femtommers rørtang, men der arbejdes nu med et kraftigere fagligt ritual til de næste gilder.
De udlærte håndværkere fik naturligvis også gode svendegaver. Jubilæumskruset fra Rør & Blik, en lækker og praktisk termokop med logo fra Rør & Blik Ungdom og naturligvis en overenskomst samt en tommestok fra Blik og Rør Ungdom. Endnu engang tillykke med uddannelsen og svendebrevet.

Fakta

Et svendebrev er et officielt uddannelsesdokument, der udstedes til en håndværker, når man har afsluttet sin lærlingetid og bestået den afsluttende svendeprøve. Begrebet "svendebrev" har rødder i middelalderen, hvor håndværksfag var organiseret i selvstændige ”lav”. Hvert håndværkslav var en forening for mestre og svende. Når prøven var bestået, modtog lærlingen et svendebrev, der bekræftede at man er kvalificeret til at arbejde som selvstændig håndværker. Hvilket sikrede og garanterede kvaliteten, arbejdsforhold og standarden inden for faget. Historisk var svendebrevet meget mere end blot et uddannelsesdokument; det betød en ny social status med frihed og anerkendelse af håndværkerens professionelle færdigheder. Svende kunne rejse frit rundt i landet eller til udlandet med deres svendebrev som bevis på deres faglige kvalifikationer.