Harry Osborn blev opmåler i 1962 i København og siden i Ballerup, siden kasserer og formand samme sted i 1963. Med det udgangspunkt arbejdede han for opbygning af fagforeningen i København, hvilket i 1972 kronedes med formandsposten i en sammenlagt og stærk murerfagforening, en post han havde til 1996. Han var også med i ledelsen af Murerforbundet. Harry var medlem af Danmarks Kommunistiske Parti, og tog igennem årene sine kampe med andre i fag- og arbejderbevægelsen om politik, men altid med aktionsenheds nødvendighed som udgangspunkt.
Med sin basis som formand lagde Harry også hele sin vægt bag udvikling af det faglige arbejde, senere også fra midten af 1970erne som formand for Byggefagenes Samvirke i København, en post han varetog til 1996.
Fagligt var udviklingen af et sikkerhedsarbejde for byggehåndværkere en hjertesag for Harry, som medvirkede til at sætte Byggefagenes Sikkerhedspatrulje sammen og til at få skabet et tæt samarbejde om arbejdsmiljøet i byggeriet med akademikere i Aktionsgruppen AAA. For eksempel i den såkaldte Epoxy-sag fra Lynetten.
For Harry var fagligt arbejde ikke kun et spørgsmål om priskuranter og arbejdstider. Det var også solidaritet i Danmark og udlandet.
Politisk markerede Harry sig i det udenomsparlamentariske gennem Formandsinitiativet, og som formand for Byggefagenes Samvirke bidrog han i 1970erne og 1980erne til at lægge pres på både Anker Jørgensen-regeringer og på Schlüter-regeringerne for en ny politik, som bekæmpede arbejdsløsheden. Altid skete det med det formål, at bygge den bredeste enhed og nå resultater frem for abstrakte erklæringer.
Jeg har stået i lære hos den bedste læremester, og jeg kan i dag sige, at uden Harrys måde at tænke og arbejde fagligt og politisk på, ville jeg ikke kunne være formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforeningen.
Ære være hans minde.
Henrik Lippert, formand, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening
