Politik og samfund | 1. september 2012

Ingen EU-straf for kommunehul i byggeloft

Frank Jensen (S), overborgmester: Det kan virke tosset i en tid med arbejdsløshed, men det er jo en henstilling fra EU.

Hvis kommunerne bryder statens anlægsloft, bliver Dan­mark ikke straffet af EU, da vi ikke er med i euro'en.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

Der falder ikke bøder eller andet fra EU, hvis de danske politikere vælger en anden økonomisk politik end den, EU henstiller til. Da Danmark ikke er et Euro-land, er vi ikke underlagt de sanktioner, som gælder for euro-medlemmerne.

Politikerne kan således træffe det politiske valg, at hensynet til beskæftigelsen i kommunerne er vigtigere end hensynet til EU-henstillingen, som lægger rammerne for kommunernes økonomi for 2013, hvad angår bygge- og anlægsprojekter.

Kommunalt byggeloft

Spørgsmålet blev aktuelt i sidste uge, hvor aftalen mellem staten og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2013 var til debat. Ved den lejlighed viste en af konsekvenserne sig at være, at en række kommuner må stoppe eller nulstille allerede planlagte byggeprojekter, også selv om de har pengene til dem.

I København for eksempel betyder det ifølge overborgmester Frank Jensen (S), at der må skrues ned på anlægsbudgettet næste år fra 4,3 mia. kr. til 3,8 mia. kr. Han sagde til Jyllands-Posten (30.8.12): – Og det får vi måske ikke engang lov til at bruge, og så må vi lade pengene blive i kassen. Det kan virke tosset i en tid med arbejdsløshed, men det er jo en henstilling fra EU, og den gælder hele Europa.

Faglig frustration

Også for byggefolk kom det som noget af en overraskelse, og til stor frustration, da mange medlemmer går arbejdsløse eller er ved at falde ud af dagpengesystemet, hvis ikke de går job.

Frustrationen kogte helt over hos formanden for 3Fs Byggegruppe, Peter Hougård Nielsen:

– Jeg fatter det simpelthen ikke. Vi skal have nogle mennesker i arbejde, både dem, der mangler job og er ved at falde ud af dagpengesystemet, og de unge mennesker, der skal have nogle lærepladser, sagde han.

Gammel VKO-beslutning

EU-henstillingen rækker tilbage til 2010. Den går blandt andet ud på, at: – bringe underskuddet ned under tre procent af bruttonationalproduktet senest 2013
– stramme finanspolitikken med mindst 0,5 procent fra 2011-13 Denne politik blev dengang indført af VK-regeringen og Dansk Folkeparti. Daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen sagde om de tre partiers såkaldte ‘Genopretningsplan’:

– Planen og henstillingen er et stort skridt på vejen mod det, som hele tiden har været regeringens mål, nemlig balance i den offentlige økonomi i 2015.

Ingen EU-straf

Som et ikke-euro-land er Danmark imidlertid ikke forpligtet til at følge denne henstilling. Det siger fuldmægtig i Økonomi-og Indenrigsministeriet, Sofie Cairo, til bygsam.dk: – Den betyder, at vi inden 2013 skal bringe vores statsunderskud under tre procent og forbedre den strukturelle saldo med 1,5 pct. af BNP i perioden 2011-2013. Men da vi ikke er et Euro-land, bliver vi ikke omfattet af de sanktioner, som EU iværksætter over for lande, der ikke følger henstillingen, hvis det i 2013 skulle vise sig, at vi ikke lever op til henstillingens krav.

Så det vil ikke koste os noget konkret økonomisk, hvis for eksempel kommuner med byggeprojekter ser bort fra henstillingen og i stedet sætter gang i beskæftigelsen?

– Nej, det vil ikke koste os noget konkret at se bort fra henstillingen i form af økonomiske sanktioner (bøder) eller tilbageholdelse af samhørighedsfondsmidler. Det kan derimod koste os vores økonomiske og politiske troværdighed i forhold til andre lande i EU-samarbejdet og på de finansielle markeder, og det kan øge renten, hvilket igen kan/vil medføre store økonomiske konsekvenser, herunder for beskæftigelsen. (mbp)