Med en kæde mellem hænderne står de skulder ved skulder i en symbolsk aktion for at understrege over for forhandlerne fra arbejdsgiverne og fagbevægelsen, at det med at få indført et kædeansvar i overenskomsterne er vigtigt.
Uden for kæden står direktøren i Dansk Byggeri, Børge Elgaard. Stemningen er afslappet, og der drikkes kaffe og spises rundstykker, mens der kommer flere byggefolk og slutter sig til kæden.
Mestre bakkes op
Egentlig er anledningen lidt overraskende. Kædeaktionen er indkaldt for at bakke op om de stadig flere håndværksmestre, som ønsker at få ordnede forhold i byggeriet. For det er ikke bare fagforeningerne, som presses af underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Det samme gør danske mestre, som ikke kan klare sig i konkurrencen med udenlandske firmaer, der ved hjælp af netop underbetalte håndværkere, lempelige skatteregler og fantasifulde ansættelsesformer giver priser på opgaver, som kun kan lade sig gøre, fordi de presser systemet til det yderste – og lidt til, skal man tro en undersøgelse, som Ugebrevet A4 står bag.
Rambuk mod OK-aftaler
Mens byggeridirektøren står og ser til, tager formand for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, ordet. Gennem en megafon forsøger han at råbe tilhørerne op og forklare, hvorfor der er behov for, at bakke mestrene op.
– Det er ikke nogen nyhed, at der er arbejdsgivere, som kynisk benytter udenlandske håndværkere som rambuk for at ødelægge det, som vi igennem årtier har bygget op af aftaler og lønreguleringer, siger han og fortsætter:
– Det nye er, at i de senere år har også danske mestre oplevet, at deres muligheder for at deltage på arbejdsmarkedet i lige konkurrence om byggeopgaverne, er blevet undergravet.
En undersøgelse i Ugebrevet A4 viser, at 76 procent af mestrene oplever, at udenlandske firmaer sætter de danske firmaer under pres på løn- og arbejdsvilkår.
Undersøgelsen viser også, at der blandt mestrene er et klart ønske om, at hovedentreprenørerne skal forpligtes til kun at ansætte underentreprenører, som har overenskomst.
Til det yderste led
Anders Olesen understreger, at fagforeningernes krav går i samme retning. Der skal indføres et kædeansvar, så ”der helt ud i det yderste led i kæden garanteres for løn og pension”, som han forklarer indholdet af de faglige krav.
– Det burde være indlysende. Men ikke sjældent har vi oplevet, at det ikke er tilfældet. Og holdningen hos dele af de store arbejdsgivere er da heller ikke helt så sympatisk som hos mestrene.
– Seneste har vi set, hvordan en af de helt store spillere på byggeområdet, Pihl&Søn, vasker hænder, når det kommer frem, at der længere ned i deres kæde er brodne kar, som underbetaler og fusker.
Politikerne på banen
Men et ‘kædeansvar’ i overenskomsterne er ikke tilstrækkeligt. Der må et egentligt bygherreansvar til, som sikrer, at det helt op i den bestillende ende af kæden gøres klart, at der skal være ordnede forhold i byggeriet.
– Vi bliver også nødt til at have indført et bygherreansvar. Det er ikke noget, der kan indføres i overenskomsterne. Her må politikerne ind.
Han har derfor inviteret oppositionen fra Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten til at komme med deres bud. Det sker på årsmødet i Byggefagenes Samvirke den 16. marts. (mbp)
