Tale Krystalnat 2026: Antifascisme er forsvar for demokratiet

Tale ved Krystalnat-manifestation d. 9 november 2026 på Kultorvet i København af Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke.

Kære alle sammen.

Vi er samlet her i aften for at mindes Krystalnatten den 9. november 1938.

Natten, hvor nazisterne satte ild til synagoger, smadrede jødiske butikker og hjem, mishandlede og dræbte mennesker alene på grund af deres jødiske baggrund.

Tusinder blev arresteret og sendt i koncentrationslejre. Det var ikke tilfældige voldshandlinger. Det var organiseret terror. En pogrom, som nazisterne satte i værk med myndighedernes accept og aktive medvirken.

Krystalnatten blev et afgørende vendepunkt. Den viste, hvad der sker, når had, racisme og foragt for andre mennesker får lov til at vokse – og når et samfunds institutioner og myndigheder ikke længere beskytter dem, der bliver udpeget som fjender.

Forfølgelsen af jøderne var allerede i gang. Men efter Krystalnatten blev volden mere åbenlys, mere brutal og mere systematisk. Det blev et skridt på vejen mod Holocaust og nazisternes forsøg på at udrydde Europas jøder.

Vi mindes ofrene i aften. Men vi mindes også alle dem, der dengang satte sig imod nazismen. Dem, der nægtede at bøje sig for hadet. Dem, der risikerede deres eget liv for at beskytte andre. Og vi mindes det løfte, verden gav efter Anden Verdenskrig:

Aldrig mere!

Men et løfte er ikke meget værd, hvis det ikke følges af handling.

Antifascisme er forsvar for demokratiet

Krystalnattens vigtigste lære er ikke kun, at vi skal huske fortidens forbrydelser. Den er også, at vi skal handle, når mennesker bliver gjort til syndebukke. Når minoriteter bliver udpeget som en trussel. Når racisme og fremmedhad bliver gjort til politiske redskaber. Og når autoritære kræfter forsøger at gøre demokratiet til et tomt ord.

Antifascisme handler om at beskytte demokratiet. Om at forsvare retten til at være forskellige. Om at sikre, at ingen mennesker skal frygte for deres liv, deres frihed eller deres værdighed på grund af deres tro, hudfarve, seksualitet eller politiske holdninger.

Men antifascisme handler også om mere end at sige nej.

Det handler om, hvilket samfund vi vil bygge i stedet.

Et samfund, hvor fællesskab står over splittelse. Hvor solidaritet står over egoisme. Hvor lighed og retfærdighed står over diskrimination og udnyttelse.

Et samfund, hvor mennesker har råd til at leve, hvor der er ordentlige boliger, uddannelse og arbejde, og hvor alle har mulighed for at få indflydelse på deres eget liv.

Fagbevægelsen har en vigtig rolle

Den norske historiker og forfatter Jonas Bals har skrevet om arbejderbevægelsens historiske kamp mod fascismen. Hans pointe er vigtig: Fascismen blev ikke kun bekæmpet af politikere og parlamenter. Den blev også mødt af organiserede arbejdere, fagforeninger og mennesker, der stod sammen i hverdagen.

Fagbevægelsen har altid haft en særlig rolle i den kamp.

Når vi organiserer os på arbejdspladserne, når vi står sammen om ordentlige løn- og arbejdsvilkår, og når vi forsvarer vores kolleger mod diskrimination og udnyttelse, så forsvarer vi også demokratiet.

For demokratiet handler ikke kun om at sætte et kryds hvert fjerde år. Det handler også om at have reel indflydelse på sit arbejdsliv og sin hverdag. Om at kunne stå sammen med andre og kræve sin ret.

Fascismen forsøger at splitte os op. Den sætter mennesker op mod hinanden. Den fortæller os, at vores problemer skyldes naboen, kollegaen eller mennesker, der kommer fra et andet land.

Fagbevægelsens svar er det modsatte: Vi har mere til fælles, end der skiller os ad. Vi skal ikke konkurrere om at have de dårligste vilkår. Vi skal løfte hinanden.

Økonomisk tryghed er også et demokratisk spørgsmål

Den amerikanske økonom Isabella Weber peger i sin bog Anti-Fascist Economics på en vigtig sammenhæng mellem økonomi og demokrati.

Når mennesker ikke længere har råd til basale fornødenheder. Når huslejen stiger, når fødevarer og energi bliver dyrere, og når usikkerheden om fremtiden vokser, så bliver demokratiet sårbart.

Hvis mennesker oplever, at samfundet ikke leverer tryghed og værdighed, kan de miste tilliden til de demokratiske institutioner. Og så får de kræfter, der lover enkle svar, udpeger syndebukke og tilbyder autoritære løsninger, lettere ved at vinde frem.

Derfor kan vi ikke nøjes med at forsvare demokratiets formelle spilleregler. Vi skal også forsvare det økonomiske og sociale fundament, som gør demokratiet meningsfuldt for almindelige mennesker.

Det er ikke nok at sige, at alle er lige, hvis nogle mennesker ikke har råd til at leve et værdigt liv.

Det er ikke nok at tale om frihed, hvis mennesker står uden reel indflydelse på deres arbejde og deres fremtid.

Og det er ikke nok at fordømme racismen, hvis vi samtidig accepterer et samfund, hvor uligheden vokser, og hvor mennesker bliver efterladt uden håb.

Et stærkt demokrati kræver et stærkt fællesskab. Og det kræver solidaritet i praksis.

Teknologiske fremskridt må ikke blive redskaber for autoritære kræfter

Vi skal også være opmærksomme på en ny magtfaktor i vores samfund: De enorme teknologivirksomheder og de milliardærer, der ejer og kontrollerer dem.

Elon Musk er et tydeligt eksempel. Han er ikke bare verdens rigeste erhvervsmand og ejer af virksomheder, der udvikler teknologi, vi i stigende grad er afhængige af. Han er også blevet en politisk aktør, der bruger sin økonomiske magt og sin kontrol over den sociale medieplatform X til at fremme en højrenationalistisk og autoritær dagsorden.

Musk har åbent støttet højrefløjspartier og politikere her i Europa.

Han har brugt sin enorme rækkevidde til at give yderligtgående politikere og aktivister adgang til millioner af mennesker. Og når en enkelt milliardær kan påvirke, hvad millioner af mennesker ser, læser og diskuterer, så er det ikke længere bare et spørgsmål om teknologi. Det er et spørgsmål om demokrati og magt.

Det er ikke kun de politiske holdninger, der er problemet. Det er også kontrollen over selve teknologien.

Algoritmer bestemmer, hvilke budskaber der bliver spredt, og hvilke der forsvinder i mængden. Kunstig intelligens kan bruges til at fremstille og sprede misinformation i et omfang, vi aldrig tidligere har kendt. Digitale platforme kan indsamle enorme mængder oplysninger om os og bruge dem til at påvirke vores adfærd og politiske holdninger.

Vi bruger teknologien hver eneste dag. Til at kommunikere, arbejde, orientere os og deltage i samfundet. Men vi har meget lidt indflydelse på, hvem der ejer den, hvordan den fungerer, og hvilke politiske og økonomiske interesser den tjener. Det er en farlig magtkoncentration.

Teknologi er ikke neutral. Den kan bruges til at skabe fremskridt, forbedre menneskers liv og gøre vores samfund mere demokratisk. Men den kan også bruges til overvågning, manipulation, polarisering og til at styrke autoritære bevægelser.

Derfor skal vi ikke overlade kontrollen over vores fælles digitale infrastruktur til en lille gruppe ekstremt velhavende tech-fascister.

Vi skal insistere på demokratisk kontrol, gennemsigtighed og ansvar. Og vi skal forsvare retten til fri information og en offentlig debat, hvor det ikke er milliardærernes algoritmer, der bestemmer dagsordenen.

Også her har fagbevægelsen en rolle. Vi skal kæmpe for, at ny teknologi kommer fællesskabet til gode – og ikke bliver endnu et redskab til at koncentrere magt og rigdom hos nogle få.

Aldrig normaliseringen af fascismen

Vi ser i dag, hvordan nationalistiske og autoritære bevægelser vokser frem mange steder i verden. Vi ser politikere, der angriber domstole, medier og demokratiske institutioner. Vi ser minoriteter blive gjort til syndebukke, og vi ser had og foragt blive brugt som politiske våben.

Vi skal ikke vænne os til det.

Vi skal ikke acceptere, at det ekstreme bliver normalt. Vi skal ikke tie stille, når mennesker bliver udsat for racisme, antisemitisme, islamofobi eller anden diskrimination.

Og vi skal ikke overlade kampen til andre.

Det er vores fælles ansvar. Som fagbevægelse, som organisationer og som mennesker.

Det betyder, at vi skal sige fra, når vi møder racisme på arbejdspladsen. Når kolleger bliver diskrimineret. Når mennesker bliver gjort til andenrangsborgere. Og når politiske kræfter forsøger at underminere de rettigheder, som generationer før os har kæmpet for.

Vi skal være tydelige. Vi skal organisere os. Og vi skal stå sammen på tværs af forskelle.

Det nytter at kæmpe

Men jeg vil også gerne slutte med et budskab om håb.

For selv om der er meget at være bekymret over, så er det ikke givet, at de autoritære og fascistiske kræfter skal vinde.

Vi har netop set, at det kan gå anderledes.

Ved midtvejsvalget i USA har vælgerne givet Donald Trump og Republikanerne et alvorligt valgnederlag. Demokraterne har vundet flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet.

Det viser, at Trumps magt ikke er ubegrænset, og at vælgerne kan sige fra.

I Ungarn blev Viktor Orbán efter 16 år ved magten besejret ved parlamentsvalget i april. Og i Serbien har studenterbevægelsens kandidatliste vundet en markant valgsejr over Aleksandar Vučićs regeringsparti efter flere års protester og mobilisering.

Det er ikke ensbetydende med, at alle problemer er løst. Der er stadig meget at kæmpe for i alle tre lande. Men det viser, at magthavere ikke er urørlige. At mennesker kan organisere sig, skabe forandring og vinde over kræfter, der ellers syntes umulige at besejre.

Det er en vigtig lære – også her i Danmark.

Vi skal ikke lade os lamme af frygt eller tro, at udviklingen kun kan gå én vej. Historien er ikke skrevet på forhånd. Den bliver formet af de mennesker, der engagerer sig, organiserer sig og står sammen.

Derfor er vi samlet her i aften.

For at mindes dem, der blev ofre for nazismens forbrydelser. For at ære dem, der kæmpede imod. Og for at forpligte os selv på at fortsætte kampen.

Antifascisme er ikke kun et nej til had, racisme og undertrykkelse.

Det er et ja til demokrati, frihed, lighed og solidaritet.

Det er et ja til et samfund, hvor alle mennesker har ret til et værdigt liv.

Og det er et ja til troen på, at vi sammen kan skabe en bedre verden.

Så lad os stå sammen. Lad os organisere os. Lad os blive ved med at kæmpe.

For det nytter at kæmpe.

Og hvis vi står sammen, kan vi ændre verden til det bedre.

Aldrig mere en Krystalnat!

Tak for ordet.