Vores overenskomster tages for givet og flere må forstå konsekvenserne af social dumping, mener formand i Malernes Fagforening i København, Michelle Frese. Derfor er Byggefagenes Samvirke vigtig for fagbevægelsen.
Michelle Frese er uddannet bygningsmaler og formand for Malernes Fagforening i København. Hun er samtidig kasserer i Byggefagenes Samvirke i København, hvor hun også er medlem af sekretariatet og forretningsudvalget.
I anledning af samvirkets 100-års jubilæum i 2024 har vi spurgt Michelle Frese om hendes mærkesager og syn på fremtiden.
Hvorfor synes du, at det er vigtigt at malerne er med i Byggefagenes Samvirke?
– Jeg tror på at det er vigtigt for byggebranchen at stå sammen og værende om det fællesskab. Især i forhold til den politiske dagsorden og de store udfordringer vi møder i forhold til social dumping.
Hvilke faglige og politiske mærkesager har du?
– At passe på Malerfagene er klart vigtigt for mig. Det vil sige tilgange til fagene skal have et fokus, da det ikke længere er ”populært” at tage en maler uddannelsen. På trods af hvor fantastisk et fag vi har og de mange muligheder som maler fagene giver. At værne om at man kan holde til at arbejde i malerfagene i hele sit arbejdsliv. At man kan gå værdig fra arbejdsmarked når man har gjort sit og skal have en værdigt seniorliv.
Hvordan ser du på din branchens- og fagbevægelsens fremtid?
– Det er en hård fremtid vi går i møde. Da vores fællesskab (overenskomster) mange steder bliver tage for givet. Jeg tror på at vi skal sadle om. Flere har brug for at forstå alvoren, hvis vores overenskomster ikke længere har sin ret. Hvordan ser vi så den danske model og vores fremtidig arbejdsmarked?
Du er eneste kvinde i Byggefagenes Samvirke – har dette en betydning for dig?
– Det tænker jeg ikke så meget over. Jeg har været i Malernes Fagforening i 17 år, og det er mine kollegaer, og sådan føler jeg mig også modtaget.
Læs mere om Michele Freses faglige og politiske mærkesager på Malerforbundets hjemmeside her.