Netværket Broen til Fremtiden har formuleret et positionspapir for bæredygtigt byggeri, som blev drøftet blandt fagfolk, forskere og grønne organisationer til fyraftensmøde i Byggefagenes Hus.
Byggeriet spiller en hovedrolle i klimakampen. Hele 30 % af Danmarks samlede CO₂-udslip kommer fra bygninger og byggeprocesser – og især i nybyggeriet er det materialerne og selve opførelsen, der belaster klimaet mest. Det kræver handling – og ikke mindst nye faglige kompetencer i alle byggeriets led – hvis vi skal i mål med den grønne omstilling.
Derfor står Byggefagenes Samvirke sammen med FAOD (arkitekterne), IDA (ingeniørerne) og Rådet for Grøn Omstilling bag et nyt positionspapir om bæredygtigt byggeri.
Papiret er udarbejdet under alliancen Broen til Fremtiden, og sætter retningen for, hvordan vi kan og skal bygge mere klimaansvarligt – og hvilken rolle håndværkere, teknikere og planlæggere har i denne omstilling.
En plads ved bordet
Den 27. maj 2025 afholdt Broen til Fremtiden et fyraftensmøde i Byggefagenes Hus, hvor positionspapiret blev præsenteret og diskuteret med oplæg og debat.
Mødet demonstrerede i praksis, hvordan fagbevægelsen, forskningen og erhvervslivet kan mødes i et fælles rum og forhandle løsninger på byggeriets grønne omstilling.
Men det stod også klart, at løsningerne kræver langstrakte og komplekse omstillinger, som ikke alene handler om teknologi, men i høj grad om viden, uddannelse og politisk vilje.
Byggeriet er ikke bare en del af problemet – det er også en del af løsningen. Men det kræver bedre rammer og stærkere tvær-faglige fællesskaber.
Som det lyder fra Broen til Fremtiden: ”Vi vil skabe en grøn omstilling, der er både effektiv og retfærdig – og som sikrer, at det ikke er de svageste, der betaler regningen.”
Byggefagenes Samvirke bakker fuldt op:
– For det er ikke muligt at bygge grønt uden dem, der bygger. Det er vores hænder, der skal få visionerne til at ske – og derfor skal vi have både viden, indflydelse og plads ved bordet, mener Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke.
Spar på ressourcerne
Fyraftensmødet blev indledt af netop Henrik Juul Rasmussen.
Han trak linjer tilbage til 1980’erne, hvor fagbevægelsen kæmpede med høj arbejdsløshed og derfor pressede på for energirenovering som både klimainitiativ og beskæftigelsestiltag.
I dag er situationen en anden:
– Kollegaerne er i arbejde nu, men vi skal fortsat forsøge at spare på ressourcer og mindske byggeriets klimabelastning, som Henrik Juul Rasmussen sagde.
Herefter præsenterede Christian Ege Jørgensen, seniorkonsulent i Rådet for Grøn Omstilling, hovedprincipperne i det nye positionspapir.
Han understregede, at grøn omstilling i byggeriet ikke kun handler om materialeskift – fx fra beton til træ – men om en mere grundlæggende ændring i praksis: Byg kun, når det er nødvendigt. Riv kun ned, når det ikke kan undgås.
Han opfordrede desuden til, at netværket bruger sin styrke til at rejse krav om efteruddannelse af bygningsarbejdere, så den grønne omstilling ikke gennemføres uden dem, der skal udføre arbejdet.
Genbrug mursten
Første oplæg blev holdt af Frederik G. Lind, bæredygtighedskonsulent i Enemærke og Petersen.
Han fokuserede på potentialet i det cirkulære byggeri, hvor materialer genbruges og bliver en del af en ny økonomi. Et konkret eksempel var mursten fra projektet Åhaven, som nu kan købes gennem Stark – og har en dokumenteret levetid på 50-100 år.
Lind understregede, at store virksomheder har magt, og dermed også ansvar: “Med magt følger ansvar – og med ansvar følger muligheder.”
Han pegede dog også på barrierer: Prisen vejer tungt, når der opgaver sættes i udbud, og det gør det vanskeligt at prioritere genbrug.
Fejl og mangler
Andet oplæg kom fra Tove Lading, lektor på DTU Construct, som til dagligt underviser i bæredygtigt byggeri.
Hun skitserede flere af de centrale dilemmaer i den grønne omstilling: Har vi nok areal og træ til både byggeri, fødevareproduktion og natur? Og er det altid fornuftigt at skifte til træ?
Hun fremhævede, at genbrug og vidensdeling bør være første skridt, og kritiserede den store mængde ressourcespild, som følger af byggefejl – et tab, der årligt løber op i 60 milliarder kroner.
Lading pegede også på vigtigheden af at lytte til håndværkerne, især når de opdager fejl og mangler.
Branchen har en tendens til at fremhæve succeser snarere end at lære af problemer. Afslutningsvis mindede hun om, at også geopolitiske kriser – som krigene i Ukraine og Gaza – rejser vigtige spørgsmål: Hvordan genopbygger man bæredygtigt?
Bevar og renover
De fremmødte engagerede sig herefter i en debat om budskaberne i oplæggene.
Der var enighed, om at mødet var et konkret eksempel på, hvordan fagbevægelsen fortsat er en vigtig del af en klimavenlig udvikling i byggeriet – og hvordan denne rolle har forandret sig over tid. Nu handler det om at være med til at skubbe på for at sikre kvalitet, fremfor kvantitet.
Et af de vigtigste budskaber fra positionspapiret er, at vi skal stoppe den blinde tro på nybyggeri som klimavejen frem.
Særligt i det moderne byggeri, hvor energiforbruget er lavt, er det selve byggeprocessen og materialerne, der udgør op til 90 % af bygningens samlede CO₂-aftryk.
– Det er en udbredt myte, at nyt byggeri næsten ikke belaster klimaet, sagde Christian Ege fra Rådet for Grøn Omstilling.
– Tværtimod ligger den største belastning i fremstillingen af byggematerialer og selve opførelsen. Derfor skal vi først og fremmest bevare og renovere.
Besøg Broen til Fremtidens hjemmeside og læs hele Positionspapiret her.
