Østaftalepartiernes feberredning af arbejdstilstrømningen – oprettelsen af et register over firmaer på job i Danmark – er brudt sammen og udsættes nu for kritik af begge arbejdsmarkedets parter.
Hvis RUT var navnet på en kvinde, og hun var behandlet ligeså skødesløst, som det register over østfirmaer på job i Danmark er blevet det, så ville der være god grund til, at hun følte sig overset. Rigtig overset og tilsidesat. Og det er jo ikke pænt.Nu er RUT imidlertid ikke en kvinde. Det er den helt igennem usexede forkortelse for Registret over Udstationerede Tjenesteydere. Det skulle være et redskab for arbejdsmarkedets organisationer til at følge med i, hvilke udenlandske firmaer, der udfører arbejde i Danmark.
RUT blev etableret under den nu afdøde Østaftale, som fra 1. maj 2004 til 1. maj i år har fungeret som en overgangsordning for firmaer, som arbejder i Danmark og ansætter udenlandske arbejdere.
I dag må byggefagene imidlertid konstatere, at uanset hvad motivet i sin tid var til at oprette registret, så har det aldrig fungeret.
– Vi er blevet snydt. Det var klart og tydeligt en del af Østaftalen, at der skulle ske en effektiv registrering af de udenlandske virksomheder i Danmark.
– Men som det ser ud nu og har set ud igennem længere tid, virker registreringerne ikke, og der er intet initiativ fra politikernes side for at forbedre det, siger formand for byggefagenes Organisationsudvalg, Bo Rosschou, som også er formand for Malernes Fagforening, til Licitationen.
Kun få i register
Østaftalen blev ikke født med RUT indbygget. Det kom i stand efter kritik fra fagbevægelsen over, at det ikke var muligt for de faglige organisationer at udføre et stykke overenskomstarbejde, fordi der ikke var noget overblik over, hvilke firmaer, der arbejdede i Danmark.
Derfor blev partierne bag Østaftalen (alle minus Enhedslisten og Dansk Folkeparti) enige om RUT. Men på et år kom der kun ca. 450 firmaer i registret, altså en forsvindende lille del af de anslåede ca. 3.000 firmaer, som efter BAT-kartellets vurdering arbejder i landet.
– Vi mangler et værktøj, som kan hjælpe os til at sikre, at alle arbejder efter overenskomst og lever op til de danske regler. Det vil sige, at vi nu ikke har nogen hjælp, og må køre rundt på må og få i landet og lave opsøgende virksomhed på tilfældige byggepladser uden at vi kan løse problemet generelt, siger Bo Rosschou.
Også Dansk Byggeri
Det er ikke kun fagbevægelsen, der klager over det omsorgssvigt, RUT har oplevet. Det samme gør Søren Lange Nielsen, chefkonsulent i Dansk Byggeri, som synes, at det skal effektiviseres.
Han mener dog ikke, at der umiddelbart er noget alternativ, men ønsker sig, at de udenlandske firmaer får et såkaldt CVR-nummer, og at medarbejderne får en form for personnummer, så man kan vide, hvor de befinder sig. (mbp)
