Næstformand for Byggefagenes Samvirke, Henrik Lipperts, tale ved de arbejdsløses opstilling af en skamstøtte foran Beskæftigelsesministeriet mandag den 11. maj 2009.
Vi rejser denne skamstøtte foran Beskæftigelsesministeriet, fordi dette ministerium med dets minister ikke lever op til sit navn og de forventninger, man kunne have til sådan et ministerium.
Det har under denne regering været Ministeriet til afskaffelse af dagpenge (passiv forsørgelse) og Ministeriet til forfølgelse af ledige (arbejdssky).
Da krisen satte ind, var de første, regeringen tænkte på at hjælpe, bankerne. Uden betingelser stillede man 100-vis af milliarder skattekroner til rådighed. De selv samme banker, der havde tabt milliarder på deres lottolignende spekulationer, fik en betingelsesløs hjælp.
Men ingen initiativer for at hjælpe de tusindvis af arbejdere, der på baggrund af krisen er blevet frataget deres arbejde. Disse tusindvis af arbejdere har ingen lod eller andel i krisen. De har ikke spillet hasard på spekulationsmarkedet. De har blot passet deres arbejde. I de fleste tilfælde har de endda arbejdet ekstra, fordi de blev ved med at få at vide, at der manglede arbejdskraft.
Og nu er de blevet kasseret og smidt på gaden. Til forringede dagpenge. Og i dagpengesystemet vil de opleve, at de er jaget vildt, hvor de konstant er under mistænkeliggørelse.
Der har konstant lydt den samme melodi fra denne regering om, at vi alle skulle arbejde mere og længere. Nu oplever vi, at ældre kollegaer, der bliver arbejdsløse og har mulighed for at tage efterløn, foretrækker at overgå til efterløn. Og deres begrundelse er, at de ikke orker at køre igennem et dagpengesystem, hvis eneste formål er at mistænkeliggøre dem som ledige.
Vi ser nu et stort fald antallet af unge, der ønsker at få en uddannelse inden for byggebranchen, og samtidig ser vi en kæmpe stigning af skolepraktik, idet uddannelsespladserne ikke er til rådighed.
Hvad gør regeringen og dens støtteparti, Dansk Folkeparti?
Ingen verdens ting! Ingen vækstpakke! Ingen ekstraordinære uddannelsestiltag.
Men en ufinansieret skattereform, som bevilliger de rige skattelettelser på bekostning af de dårligst stillede. Regeringen har en total mangel på vilje til en målrettet indsats for beskæftigelse.
Det er op til os at kræve en politik, der afbøder krisens omkostninger for befolkningen og forhindrer en fortsat politik der skubber de svageste ud i armod.
Nu er det ikke sådan, at der ikke er noget at tage fat på. Der er masser af arbejde. Det, der mangler, er den politiske vilje til at iværksætte det.
Der er masser, som de ledige bygningsarbejdere kan gå i gang med, og som vil hjælpe på de problemer og behov, vi står over for og som vil komme hele vores samfund til gavn.
Der kan sættes gang i den tiltrængte renovering og nybyggeri i det offentlige. De offentlige bygninger lider under et renoverings- og vedligeholdelsesefterslæb på otte mia. kr. Og hvis der ikke gøres noget, vil det stige til ca. 14 mia. kr. i 2011.
Vi forlanger, at regeringen løsner sit jern greb om landets kommuner, således at de kan igangsætte de nødvendige vedligeholdelses- og renoveringsopgaver, så de kan opføre de nødvendige institutioner og ansætte det nødvendige personale.
Der bør laves tilskuds- eller fradragsordninger til private boligejeres målrettet energiforbedringer. Private boliger tegner sig for 72 procent af det samlede energiforbrug til opvarmning i bygninger. Uden øget indsats for energiforbedringer i den private boligmasse, er det urealistisk at nå de fastsatte mål for CO2-reduktion.
Nu er Østaftalen væk, og det betyder, at der er lige adgang for de nye EU-landes arbejdskraft til det danske arbejdsmarked.Vi har sagt det før, og vi vil gerne gentage det: Denne arbejdskraft er velkommen, men det er på lige vilkår.
Vi vil ikke acceptere, at denne arbejdskraft bliver udnyttet på det groveste.Vi vil ikke acceptere, at denne arbejdskraft bliver brugt til at omgå vores overenskomster. Når det gælder kontrolforanstaltninger over for vores ledige, er der ingen mangel på resurser eller kreativitet.
Men når det gælder om at sætte ind over for grov udnyttelse af fremmed arbejdskraft, er der ingen vilje. Vi har rejst denne skamstøtte over en politik, der skamløst tilgodeser de velbjergede og de spekulanter, der er årsag til krisen.
Vi rejser den for at markere, at vi har en regering og en minister, der fuldstændigt lader hånt om ofrene for krisen: de arbejdere og deres familier, der uforskyldt fratages deres eksistensgrundlag.
Vi forlanger en anden politik, som stiller mennesket først.
