Budskabet fra både panel og publikum var klart til Byggefagenes Samvirkes debatmøde "Opråb fra byggepladsen" på Folkemødet: Social dumping og arbejdskriminalitet i byggebranchen skal mødes med nul tolerance, mere kontrol og konkrete politiske handlinger.
Solen skinnede over Allinge, da omkring 40 engagerede deltagere fredag formiddag mødte op på Hovedstadens fagforeningers scene på Folkemødet på Bornholm til Byggefagenes Samvirkes debatmøde "Opråb fra byggepladsen – hvordan stopper vi arbejdskriminalitet?".
Debatten samlede faglige repræsentanter, politikere, nysgerrige borgere og bygningsarbejdere om et problem, der hver dag har konsekvenser for både lønmodtagere, virksomheder og fællesskabets økonomi.
Arbejdskriminalitet er en samlebetegnelse, der beskriver hvordan der hvert år forsvinder milliarder af skattekroner, når mennesker fra hele verden snydes og underbetales på danske byggepladser og kriminelle bander udnytter lovgivningens huller til egen vinding.
Læs mere om arrangementet her.
Klausuler, kontrol og konsekvenser
Byggefagenes Samvirkes formand, Henrik Juul Rasmussen, var ordstyrer og åbnede debatten med en klar opfordring til politikerne og de fremmødte:
– Så kan I godt vågne op!
Han pegede på, at social dumping og arbejdskriminalitet ikke handler om at bekæmpe udenlandske kollegaer og arbejdere, men om at stoppe kriminelle bagmænd, der udnytter mennesker og undergraver den danske arbejdsmarkedsmodel.
– Bygningsarbejdere har rejst rundt i flere hundrede år. Problemet er, at bagmænd udnytter folk. Vi kræver ikke lukkede grænser, men vil have, at arbejdet sker på lige vilkår.
Henrik Juul Rasmussen pegede på konkrete eksempler fra store byggeprojekter, hvor lange kæder af underentreprenører skjuler dårlige løn- og arbejdsvilkår, skatteunddragelse og grove brud på arbejdsmiljøreglerne.
Hans konklusion var klar:
– Klausuler uden kontrol nytter ikke. Der skal være klausuler, kontrol og konsekvenser.
Adgang til byggepladserne: Afgørende
Christian Ingebrekt, formand for arbejdsmiljøudvalget i Byggefagenes Samvirke og faglig sekretær i Rør & Blikkenslagernes Fagforening, fortalte at fagforeningernes adgang til byggepladserne er et af de vigtigste redskaber til at afsløre snyd og beskytte de ansatte.
Det er afgørende at opbygge personlige relationer, have tid og tålmodighed og skabe tillid, når menneskehandel og udnyttelse skal frem i lyset.
– Mange tør ikke snakke med os i første omgang. De er bange for konsekvenserne, fortalte Christian Ingebrekt.
Philip Guerra da Silva fra 3F BJMF gav konkrete eksempler fra det opsøgende arbejde blandt murersvendene.
– Vi kommer ud med hjelme og veste, og folk stikker af. Jeg ville ikke byde min værste fjende de forhold, vi møder.
Han fortalte om sager med bagmænd, der tidligere var dømt for blandt andet menneske- og narkosmugling, og om arbejdere, der forsvandt under officielle rundvisninger på byggepladser.
– Det er fantastisk, at der er fokus på problemerne. Men der skal handling til. Vi har brug for forebyggelse og hårdere straffe for arbejdskriminalitet.
Bred politisk opbakning
I panelet sad også Tormod Olsen, der sidder iRegion Hovedstaden for Enhedslisten, og Morten Melchiors fra Københavns Borgerrepræsentation – De Konservative. Begge anerkendte behovet for en styrket indsats.
Morten Melchiors fremhævede de erfaringer, Københavns Kommune har gjort med arbejdsklausuler og overenskomstkrav.
– Selvfølgelig skal fagbevægelsen have adgang til byggepladserne. De, der snyder, skal ikke have lov til at konkurrere de lovlydige virksomheder ud.
Tormod Olsen efterlyste en mere systematisk indsats.
– Vi skal væk fra klondike-metoderne og have en fast kontrolindsats.
Han pegede samtidig på behovet for hvidlistning af ordentlige virksomheder og mulighed for at udelukke firmaer, der gentagne gange bryder reglerne.
Begge politikere var enige om, at indsatsen ikke kan bæres af kommuner og regioner alene.
Publikum bidrog med erfaringer
Debatten blev krydret af mange spørgsmål og indlæg fra salen.
Deltagere fortalte om social dumping i både byggebranchen og landbruget, om vikarfirmaer og om manglende politisk handling i andre dele af landet.
Der blev peget på erfaringer fra blandt andet Italien, Belgien, Spanien og Norge, hvor myndighederne har stærkere værktøjer til at holde kriminelle virksomheder ude af offentlige opgaver.
Nogle mente, at EU’s regler og direktiver er en forhindring for at de danske regioner og kommuner kan smide fup-firmaer på porten. Andre gjort opmærksom på, at man i andre EU-lande indenfor de nuværende rammer går meget længere end Danmark for at stoppe mafiaen og andre kriminelle, der benytter byggebranchen til menneskesmugling og hvidvaskning.
Trods forskelligt syn på EU, så var et gennemgående tema, at fagbevægelsen ikke kan løfte opgaven alene. Der er brug for flere ressourcer til kontrolmyndighederne og en stærkere indsats fra Christiansborg.
Et fælles opråb
Selvom debatten handlede om alvorlige problemer, var stemningen optimistisk. Solen skinnede over Folkemødet, og de omkring 40 deltagere bidrog til en levende debat med stort engagement og klapsalver.
Henrik Juul Rasmussen bad panelet pege på vigtige erkendelser fra dagens debat.
Svarene var forskellige, men der var enighed om en ting: Samarbejdet mellem fagbevægelse, politikere og myndigheder skal styrkes, og ord skal omsættes til handling.
Det er ikke nok at vedtage gode klausuler. Hvis bygningsarbejdere, ordentlige virksomheder og fællesskabets penge skal beskytteskræver det kontrol, konsekvenser og politisk mod.
Og ikke mindst: At fagforeningerne får adgang til byggepladserne.
