Ø og SF: Ikke godt nok, Mette

Enhedslisten og SF ønsker mere handling fra beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) i social dumping-sager, der involverer grænseoverskridende myndighedskontrol og beskyttelse af RUT-registret i Danmark mod et polsk regeringsangreb.

Enhedslisten vil sætte samarbejde om grænsoverskridende myndighedskontrol på dagsordenen i finanslovsforhandlingerne. Og SF hiver beskæftigelsesministeren i samråd om polsk angreb på RUT-register.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

Det er ikke godt nok. Sådan lyder det fra regeringens to parlamentariske støttepartier, Enhedslisten og SF. For social dumping-ordfører Finn Sørensen (Ø) er det sagen om den sendrægtige opfølgning på sidste års finanslov.

Her blev det om bekæmpelse af social dumping skrevet, at der skal lægges arbejde i at få et ”bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande”.

Ind i finanslovsforhandlingerne

Men i et svar til ordføreren skriver beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at hun her mere end et halvt år efter indgåelse af aftalen har givet besked til embedsværket om at rubbe neglene, for hidtil har der kun været taget kontakt til det polske social- og beskæftigelsesministerium.

- Svare er ikke tilfredsstillende, mener Finn Sørensen i mail til bygsam.dk. Det er jo så tæt man kan komme på en åben tilståelse af, at der ikke er sket noget som helst på området. Her kunne klare aftaler med de lande, der sender mange virksomheder til Danmark være et godt redskab, så det er helt uforståeligt at ministeren ikke har gjort mere ud af det.

- Men det får hun lejlighed til lige om lidt, når vi skal diskutere social dumping i forbindelse med finansloven for 2015, lyder det fra Finn Sørensen.

Polsk angreb på RUT

Heller ikke hos SF er man imponeret af den indsat, som beskæftigelsesministeren har udvist i sagen det polske angreb på det danske register over udenlandske firmaer på job i Danmark, RUT-registret. EU-ordfører Lisbeth Bech Poulsen har på baggrund af den henvendelse, den polske viceminister Janusz Piechocinski har send til EU-kommissionen. Han er utilfreds med, at polske firmaer – også enkeltmandsfirmaer – skal registreres i RUT.

Det har fået SF-ordføreren til at spørge Mette Frederiksen, hvad regeringen har gjort for at RUT-reglerne overholdes. Ministeren svarede, at man var i dialog med kommissionen om registeret.

Det svar er ikke tilfredsstillende, men for henholdende, mener Lisbeth Bech Poulsen. Derfor har hun kaldt beskæftigelsesministeren i samråd i Europaudvalget. (mbp)

Læs også artikel 'Mette F. til embedsværk: Mere fart på'  - klik her