Sundt klima – og god leg

1. maj 2010 | Klima og byggeri
Når Byggefagenes Samvirke den 1. juni demonstrerer, hvordan klimainvesteringer i københavnske daginstitutioner kan udmøntes, sker det med opbakning fra de pædagogiske fagforeninger i København.

Når Byggefagenes Samvirke den 1. juni demonstrerer, hvordan klimainvesteringer i københavnske daginstitutioner kan udmøntes, sker det med opbakning fra de pædagogiske fagforeninger i København.

BS Nyhedsbrev har spurgt fællestillidsmand i BUPL Hovedstaden, Erik Steppat, hvorfor det pædagogiske personale bakke op om aktionsdagen og kravet om klimarenoveringer.

– Vi har en generel interesse i, at der bliver skruet op for offentlige investeringer – på institutionsområdet i flere hænder til børnene, men også i det fysiske miljø. Det kan forbedre sundhedsforholdene for både børn og pædagoger, hvis problematiske byggematerialer udskiftes og der investeres i systematisk brug af sunde. Derfor ser vi gerne, at miljømæssige investeringer er i top, siger Erik Steppat.

En forbedring af indeklimaet vil også give bedre betingelser på institutioner, mener Erik Steppat.

– En reduktion af kulde og træk vil forbedre sundhedsforhold og betingelserne for det pædagogiske arbejde og børnenes leg. Det giver god mening, hvis den økonomi, der i dag bruges på opvarmning, vil kunne bruges på andre områder, der forbedrer forholdene for børnene, siger han.

Ud over BUPL Hovedstaden støttes klimaaktiviteterne også af Landsforeningen af Socialpædagoger, LFS. De to organisationer organiserer pædagoger og pædagogisk personale i de københavnske daginstitutioner. (owc)

Byggefagenes Samvirke København | Lygten 10 | København N 2200 | 35 83 24 22 | post@bygsam.dk