Klima og byggegenbrug

25. mar 2021 | Nyheder | Klima og byggeri
Byggefagenes Samvirker og Broen til Fremtiden inviterer til ONLINE oplæg og debat om genbrug af byggematerialer og grøn omstilling i byggebranchen.

Arrangementet har tre dele:

- Oplæg af lektor Thomas Budde Christensen (RUC), der forsker i genbrug af byggematerialer. Han vil fortælle om den nyeste viden om, hvad fremtiden vil bringe på byggepladserne og hvor meget CO2, man kan spare ved genbrug.

- Det gode eksempel: arkitekt Helen Glindvad Kristensen fra Ejendomscenter, Gladsaxe Kommune fortæller om, hvordan man rev Gladsaxe Gl. Skole ned og genbrugte materialerne.

- Spørgsmål og debat

Byggerisektoren står for op i mod 40% af den globale CO2-udledning. Vores branche er en vigtig nøgle til at nå i mål med den grønne omstilling. Men det går alt for langsomt!

Vi, der arbejder i byggeriet, skal være med til at bestemme, hvordan den grønne omstilling sker og at genbrug af byggematerialer foregår på en sikker måde. Stil alle de vigtige spørgsmål og bliv klogere på, hvordan vi får en grønnere byggebranche

Arrangementet er online. Tilmeld dig her, så får du tilsendt en mail med et link


Oplægget er det første i en række oplæg og debatter om, hvordan vi får en mere grøn og bæredygtig byggebranche

Byggefagenes Samvirke København | Lygten 10 | København N 2200 | 35 83 24 22 | post@bygsam.dk