Farum-jobcenter bygges af uorganiseret litauisk firma

1. mar 2017 | Nyheder | Øst­mi­granter | Orga­ni­sering | Faglig konflikt
En succesrig faglig aktion stopper uorganiseret firma i Allerød. Men de fortsætter på jobcenterplads i Farum. Ny konflikt under vejs.

Faglig aktion foran byggeplads i Allerød sender uorganiseret firma på porten. Ny konflikt truer nu i Farum mod samme firma, siger Rasmus Kreutzmann

- Den ledige maler eller tømrer må føle sig godt og grundigt til grin for egne skattekroner, når de engang skal til samtale i et nyt jobcenter renoveret af konfliktramt litauisk arbejdskraft.

Sådan mener faglig sekretær i 3F Frederiksborg, Rasmus Kreutzmann. Efter en overenskomstmæssig faglig aktion her til morgen, kunne han og de ca. 60 fagforeningsfolk fra flere byggefag konstatere, at et uorganiseret litauiske firma ikke længere var på pladsen.

- Vi betragter konflikten som afsluttet på byggepladsen, siger fagforeningssekretæren og roser Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) for at have vist ansvarlighed og taget aktion ved at kræve ordnede forhold på pladsen.

ATP var på banen, fordi man skal flytte ind i bygningen til sommer.

Litauisk afvisning af OK

Fagforeningen havde indkaldt til sympatikonflikt ved byggepladsen i Allerød, hvor der siden juni sidste år har været en sympatikonflikt i gang. Bygherren Stensdal Group brugte det litauiske firma Resplint UAB

Det var for at lægge kræfter bag kravet om at få firmaet organiseret, at fagforeningen havde indkaldte til aktion.

Jobcenter i Farum

Stensdal A/S har imidlertid også gang i et byggeri, hvor der skal indrettes et Jobcenter. Den byggeplads ligger i Farum kommune.

- Vi vil nu tage kontakt til Furesø Kommune om situationen og om nødvendigt iværksætte den lovlige sympatikonflikt på byggepladsen i Farum, siger Rasmus Kreutzmann. (mbp)

Byggefagenes Samvirke København | Tikøbgade 9 | København N 2200 | 41 67 70 49 | post@bygsam.dk