Regeringens social dumping-indsats flyder

12. sep 2014 | Nyheder | Arbejds­mar­ked | Politik og samfund
Trekvart år efter vedtagelsen af Finanslov 2014 er der endnu ikke noget klar med hensyn til indsatsen mod de firmaer, der snyder og fupper og laver social dumping over grænserne.

Regeringens finanslov med de borgerlige for 2014 have penge til bekæmpelse af social dumping, men 3/4 år efter flyder det stadig med hensyn til en dansk indsats om samarbejde med udlandet mod firmaer, der lønsnyder og stikker af til deres hjemland og efterlader de ansatte uden for eksempel løn.

Da regeringen sidste år efter et tumultarisk forløb om en finanslovsaftale vælger at indgå forlig med Venstre og konservative i stedet for med Enhedslisten, indeholder deres aftale et afsnit med tre punkter om bekæmpelse af social dumping:

• Styrket myndighedsindsats
• Bedre bilateralt samarbejde med myndigheder i andre lande
• Kontrol med ulovlig cabotagekørsel

Til disse opgaver bliver der afsat 74 mio. kr. om året fra 2014-17, altså knap 300 mio. kr.

Lønsnyd og firmafup

Et af fagbevægelsens problemer med bekæmpelse af social dumping er, hvad man stiller op for at sikre lønkrav osv. til ansatte i udenlandske firmaer på job i Danmark, hvis disse selskaber forsvinder uden at have betalt de ansatte løn?

At forfølge dem over grænserne løber ind i meget bureaukrati og juridiske vanskeligheder, hvis det da ikke ligefrem er sådan, at skumle firmaer truer deres ansatte til ikke at gøre krav gældende, når de kommer hjem til f.eks. Polen. Med finansloven blev der dermed sat øget fokus på denne problemstilling.

Februar

I februar spørger bygsam.dk derfor i Beskæftigelsesministeriet, hvordan aftalen på dette punkt bliver omsat i praksis. Svaret er, at dette punkt drejer sig om at styrke samarbejdet, ”så virksomheder ikke kan slippe uden om kontrol” af, om de er registreret i et andet EU-land uden reel aktivitet der.

Intet konkret med hensyn til initiativer, juridisk skridt, samarbejdsaftaler eller andet.

Maj - juni

I maj spørger bygsam.dk igen og vil gerne i kontakt med ”den/de, der arbejder med det grænseoverskridende myndighedsarbejde”.

Intet svar før efter en rykker i juni, hvor det lyder: ”Der arbejdes og udveksles mellem ministerierne, men der er ikke noget klar endnu, så der er ikke rigtig flere detaljer at tilføje”. Der er heller ikke nogen ’deadline’ for, hvornår der skal ligge et resultat. Og der ventes heller ikke sådan en, oplyses det.

September

Tre måneder senere, i september, spørger bygsam.dk igen til sagen, og denne gang er svaret fra ministeriets pressemedarbejder:

- Der arbejdes fortsat på at få det samlet. Det er noget, der arbejdes med på diplomatisk plan, og som tages op i forskellige sammenhænge. Det er, når embedsmændene mødes og snakker, at man tager det op. Hvad der konkret snakkes om, er ikke omfattet af aktindsigten, før de er færdige.

Færdige med hvad? Hvem er det, der ved noget om det?

- Det om fagbevægelsens lønkrav for eksempel over for et udstationerende firma, eller om hvorvidt firmaet har en procentdel produktion i hjemlandet, det er ikke sikkert, at det er noget, der høre hjemme i vores ministerium, det kan også være i f.eks. Erhvervsministeriet.

Hvem ved det?

- Det er det, de er ved at samle sammen på, og først når de er færdige, kan jeg give dig noget.

Det var det samme, du sagde for et halvt år siden, og nu siger du at, de fortsat arbejder. Hvad har de lavet i mellemtiden?

- Det er det, de er ved at samle sammen.

Hvornår skal de være færdige?

- Altså, der er en intern deadline.

Hvornår er den?

- Det kan være noget med dage eller uger.

Som i 14 dage eller 14 uger?

- Vi kommer det ikke nærmere.

Hvem i dit og evt. andre ministerier ved noget om det?

- Det er vores Center for arbejdsmarkedspolitik hos os. Men du kan ikke få noget fra dem, det får jeg, og så skal du nok høre.

Nu nærmer vi os snart årsdagen for vedtagelsen af Finansloven for 2014, og her ¾ år inde i perioden er det fortsat ikke muligt at få klarhed over, hvad der er sket eller sker med det ene af de tre punkter i den finanslovsaftale, der blev afsat fire gange 74 mio. kr. til fra 2014-17.

- Der arbejdes på det, men du kan ikke se det sådan, at der er afsat penge til det ene punkt; det er noget, der tages op, når embedsmændene mødes på EU-plan alligevel, og som drøftes dér. (mbp)