Selv om markedet for brug af alternative sunde og klimavenlige materialer langsomt udvider sig, bør det offentlige skubbe på udviklingen, mener Lars Jørgensen fra selskabet Egen Vinding og Datter.
Når arbejdsløse bygningsarbejdere tirsdag den 1. juni bygger klimaskærme på et tårn på Rådhuspladsen i København, sker det med hampebat fra virksomheden som isoleringsmateriale.
CO2-neutralt byggemateriale
Lars Jørgensen, der trods den demokratiske struktur i firmaet, bærer titlen direktør, fortæller, at der er en lang række fordele ved at bruge hør og hamp i stedet for sten- og glasuld.
– Hamp er et C02-neutralt byggemateriale. Når hampen vokser op, bindes en masse CO2 til plantens fibre, så den så at sige udgør en CO2-bank. Det er først, når huset brydes ned og man destruerer planten, at CO2’en igen frigives, siger han.
I modsætning hertil binder eksempelvis rockwool ingen CO2. Det kræver tværtimod meget energi at fremstille. Og så kan det ikke nedbrydes igen, men skal deponeres på en lodseplads som sundhedsfarligt materiale, når det pilles ud af bygningerne, forklarer Lars Jørgensen.
Sundhed og naturlig ventilation
Isoleringsmateriale af plantefibre har en anden fordel i forhold til Rockwool: Det kradser og generer ikke åndedrættet så meget – selv om man heller ikke kan arbejde med hampe- og hørbat uden omtanke.
– Man skal altid passe på, når man arbejder med materiale, der støver, siger han.
Endnu en fordel, som Lars Jørgensen fremhæver ved brug af hør og hamp, er, at man ofte kan undvære dampspærre.
– Det betyder en naturlig ventilation, færre svampeproblemer og et langt bedre indeklima. En dampspærre med rockwool vil ofte kræve ventilation – og det er jo en energisluger, siger han.
Der er vel også nogle bagdele ved at arbejde med hamp og hør? – Ja, det er lidt dyrere end rockwool, og så er det sværere at skære til. Rockwool kan man skære i med en kniv, mens hamp og hør kræver specialskæremaskiner. Og så er hør og hamp jo antændelige materialer.
Kun langsom fremgang
Hvordan udvikler markedet for de sundere naturmaterialer sig? – Det går fremad, men det går meget langsomt. Der er nok mange håndværkere, der kender til hør- og hampeisolering, men det er næsten kun, når bygherrerne stiller krav om brug af andre materialer, at de kommer i brug, siger han.
Han mener dog godt, at håndværkere kan være med til at hjælpe materialet på vej.
– Her i firmaet nægter tømrerne eksempelvis at arbejde med andet end naturisolering, siger han.
Regulering af markedet
Strammere byggeregulativer kunne også være en vej frem. Men det kræver dog at de bliver efterlevet, understreger Lars Jørgensen.
– Der findes i mange kommuner allerede byggereglementer, der kræver, at man bruger materialer, der ikke skal bortskaffes. For eksempel i København. Problemet er, at der hele tiden gives dispensationer. Og så ender problemet på lodsepladserne.
Derfor bør det offentlige også gribe til andre styremekanismer for at fremme sundt byggeri, mener han.
– Hvis staten pålægger Rockwool og andre stenuldsproducenter en afgift for de udgifter, der går til bortskaffelsen og deponeringen på lodsepladserne, så kunne hør- og hampeisolering meget lettere komme ind på markedet. Lige nu betaler vi, der bruger naturprodukter, jo også for opbevaringen af brugt stenuld. Det problem løser markedet jo ikke selv, siger han. (owc)
