Byggefagenes formand lagde perspektivet frem i 1. maj-tale om tiden efter Coronakrisen.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

På en overskyet og let regnfuld 1. maj-manifestation foran en større byggeplads i København løftede formand for Byggefagenes Samvirke, Henrik Juul Rasmussen, blikket fra den aktuelle sag om smitterisiko for bygningshåndværkere og så over på den anden side af krisen. Her er, hvad han sagde:

”Kan en krise være positiv? Ordet ’krise’ kommer egentligt fra græsk. Inden antibiotikaen blev opfundet, talte man ved febersygdomme om, at krisen indtraf på 7. dagen. Enten faldt feberen drastisk, og så kunne krisen altså være en positiv omvæltning. Eller også døde patienten, det var jo rimelig negativt.

Kriser har igennem historien været med til at bringe os videre som mennesker.

Oliekrisen i 1970erne

Jeg husker den store oliekrise i halvfjerdserne med bilfri søndage. Men oliekrisen gav mulighed for forandring. Danmark lavede en kæmpeplan for at være selvforsynende med energi.

Vi blikkenslagere og rørlæggere var selv med til at rulle gasnettet ud i hele landet, og alle skulle have termostatventiler på radiatorerne. Hele denne plan om selvforsyning bragte velstand til landet.

00-krisen, der gik forbi os

Finanskrisen først i dette årtusinde, ja, det er nok den krise, vi lod gå forbi os. Der kom flere kæmpe bankpakker, så man kan sige, at fællesskabet reddede de store banker. Men samfundet fik ikke kontrol med dem. Bankerne blev styrtende rige igen og opførte sig grådigt og udviste ikke samfundssind.

Til gengæld steg uligheden og ’grønthøsteren’ smadrede vores velfærds- og uddannelsessystemer.

Under påskud af, at vi skulle sikre vækst via skattelettelser til den rigeste del af samfundet. Derfor snakker alle om genåbningen af samfundet, ingen vil lade kriseforandringerne gå sig forbi.

Tilbagetrækning og dagpenge

Hvilke mulige forandringer kan vi lave?

Tja, os, der er født i denne del af verden, kan sådan set indrette samfundet lige præcis, som det passer os, bare vi er mange, der er enige.

Men nu har de jo brugt alle pengene på hjælpepakker, vil nogen sige. Ja, der er brugt sindssygt mange penge på at hjælpe virksomhederne. Men hvis de kunne finde alle de penge, så kan de nok også finde penge til:

  • En værdig tilbagetrækning fra et hårdt og opslidende arbejdsliv
  • Forbedring af dagpengene, vi har jo allerede sagt at det er nødvendigt

Det beløb, der tilbydes en selvstændig i Coronahjælp er 6.000 kr. højere end dagpengene, så den sats ligger jo helt klar: Dagpengene bør forhøjes med 6.000 kr.

Nogen mener, tiden er kommet, til at indfører en borgerløn, så alle har et økonomisk grundlag. Det er også spændende tanker.

Vi skal forbedre uddannelsessystemerne og understøtte folks muligheder for at uddanne sig. Vi kan se, de første der bliver arbejdsløse i krisetider, er de kortest uddannede.

Byggeriets klimabidrag

Nu står I forhåbentlig og tænker: Hvornår siger han noget om klimaet…

Jeg vil egentlig ikke sige så meget om klimaet, for det ligger helt fast, at i alt hvad vi gør, skal der indtænkes klima.

Vi som håndværkere i installations- og byggebranchen skal ud og sikrer den grønne omstilling. Byggeriet sætter det absolut største samlede CO2-aftryk, så der er masser at tage fat på. For eksempel alt det, der bliver lavet om, når man bygger. Og de materialer, der bare bliver kasseret, fordi tegningerne ikke er rigtige fra start af.

Men vi skal også her sikre, at de grønne kompetencer kommer ud til svendene gennem efter- og videreuddannelse.

Som jeg ser det, er der rigeligt at diskutere, og jeg håber, mange vil være med.