Inter­na­tionalt | 1. januar 2013

40.000 byggefolk i strejke mod social dumping

En fælles front af byggearbejdere fra Cyperns tre fagforbund PEO, SEK og DEOK har sendt 40.000 mand på gaden i protest mod arbejdsgivernes brug af social dumping.

En fælles generalstrejke for byggefagforeninger sender håndværkere i aktion i Middelhavslandet Cypern.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

Tålmodigheden er toppet hos de cypriotiske bygningsarbejdere efter at arbejdsgiverne for tredje gang har afvist et mæglingsforslag fra Cyperns arbejdsminister. Derfor gik bygningsarbejderne fra tre fagforbund – PEO, SEK og DEOK – i fredags den 25. januar i strejke på ubestemt tid.

Stejl modstand

Det siger generalsekretæren for det ene forbund, PEO (Det pancypriotiske forbund af arbejdere), Michalis Papanikolau i en pressemeddelelse.

I mere end to års forhandlinger har de cypriotiske byggearbejdsgivere stået stejlt og – siger han – ”udnyttet tilstedeværelsen af tusindvis af billige arbejdere med det formål at sende arbejderne årtier og ødelægge deres organisationer”.

Fælles front

Bygsam.dk har talt med Pieris Pieri, Europa-ansvarlig i PEO, om situationen.

– Det ene strejkekoalition mellem PEO, det socialdemokratiske forbund og det mere borgerlige forbund, der har iværksat strejken. Hele byggesektoren i Cypern ligger stille nu, og i morgen, tirsdag, afholdes der et stort udendørs møde i hovedstaden Nicosia.

Hvordan holder I det sammen økonomisk med så mange strejkende?

– Vi har lidt strejkemidler, men på onsdag skal vi på en møde drøfte nye initiativer, og det gælder også økonomien. Så vi ender nok med at starte en indsamling og for eksempel lavet en støttekupon.

Ledighed

Der er ca. 46.000 beskæftigede i byggebranchen og ifølge fagforbundene er der mindst 6.000 uden arbejde. Ifølge den cypriotiske avis Cyprus Mail oplyser forventes arbejdsløsheden at nå op på 13.8 procent i 2013 og toppe i 2014 med over 14 procent ledige.

Licenser

En talsmand fra forbundet SEK, Yiannakis Ioannou siger til avisen, at fagforbundene har presset på for at få en strammere kontrol med byggebranchen og foreslået, at der oprettes en komité, som skal regulere sektoren gennem udstedelse af licenser til kommende ansatte.

– Vi har ikke ret til at indføre barrierer over for EU-arbejdere, men vi har ret til at støtte politikker på basis af korrekte kriterier, siger Ioannou. (mbp)

Læs (engelsksproget) støtteudtalelse fra Byggefagenes Samvirkes formand – klik her