Nyheder | 1. november 2009

Aktion tager temperaturen på byggepladserne

Også i 2007 besøgte fagforenings- folk fra Byggefagenes Samvirke byggepladser i det storkøbenhavnske områder for at undersøge løn- og arbejdsforhold for de udenlandske kolleger.

En storstilet indsats med ca. 200 bygningshåndværkere går Bygge­fagenes Sam­virke og Den Polske Fag­li­ge Klub onsdag morgen ud på byggepladserne i det storkøbenhavnske område. Formålet er at afdække beskæftigelsessituationen og løn- og ar­bejds­for­hold for de ansatte, især de østeuropæiske arbejdere for­hold er i fokus.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

I den tidlige novembermorgens mørke samles ca. 200 bygningshåndværkere tre forskellige steder i København kl. 06.30. Her bliver de orienteret om dagens formål, nemlig at de i mindre grupper skal besøge byggepladser i forskellige dele af byen.

Det forklarer faglig sekretær Carsten Bandsholm Hansen de fremmødte på et af stederne, nemlig Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening i Valby.

Langs bordene sidder byggefolk blandet sammen fra alle de forskellige fag i Byggefagenes Samvirke. De tre områder, som deltagerne fra dette startsted skal besøge, er Amager, Ørestaden og Indre By.

Månedlang planlægning
Hver gruppe bliver udstyret med spørgeskemaer, oplysningsmateriale om de faglige forhold på det danske arbejdsmarked og sikkerhedsudstyr inden de sendes af sted. I løbet af de kommende timer frem til frokost skal de besøge en række byggepladser i hver deres område. Finder de ud over de adresser, der allerede er indmeldt til byggefagforeningerne, andre pladser, skal de også besøge dem, får de at vide.

Byggeaktionen har været planlagt i flere måneder, og forberedelserne har ligget i hænderne på samvirkets Organisationsudvalg. Indsamling af deltagere til grupperne, fordeling af opgaver, baggrundsoplysninger og udvikling af et spørgeskema til registrering af oplysningerne fra pladserne har taget tid, forklarer Claus von Elling, formand for byggegruppen i Træ-Industri-Byg i København og ansvarlig for dagens aktion til www.bygsam.dk.

Opfølgning på tidligere aktion
Tilbage i 2007 gennemførte byggefagene en lignende aktion. Men da var situationen en anden: et byggeboom med fuld aktivitet prægede byggepladserne dengang. Nu er krisen imidlertid slået afgørende igennem, arbejdsløsheden er vokset blandt danske bygningshåndværkere og krisen har sat sit præg på byggeaktiviteten i nedadgående retning.

I den offentlige debat har et synspunkt været gentaget flere gange, nemlig at i takt med krisens udvikling er østarbejderne taget hjem. Det billede synes ikke umiddelbart at være genkendeligt for de faglige organisationer. De møder stadig mange uorganiserede på byggepladserne.

Derfor er formålet med aktionen i dag at få et første svar på spørgsmålet: Er østarbejderne taget hjem?

Når håndværkergrupperne er kommet tilbage fra dagens pladsbesøg, indsamles deres oplysninger, og på baggrund af disse informationer bliver det muligt at få en antydning af, om det også forholder sig sådan.

Eller om der blot er sket en omplacering af arbejdskraften, så de udenlandske kolleger ikke længere er på de store byggepladser, fordi disse er gået i stå eller neddroslet, og i stedet er blevet flyttet til mindre pladser, villarenoveringer og ud i sommerhusområderne? (mbp)

Læs pressemeddelelse fra Byggefagenes Samvirke – klik her