Byggefagenes Samvirkes årsmøde genvalgte formanden mens udvalgsberetninger udløste både klapsalver og et minuts stilhed. Fagpolitisk ”power couple” slog et slag for, at flere medarbejdere overtager ejerskabet af deres virksomhed.
Fra den improviserede scene i fanesalen hilser og smiler formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Morten Skov Christiansen, og politisk leder for Enhedslisten, Pelle Dragsted, til de godt 50 fremmødte. Her er både garvede fagforeningsformænd, trofaste støtter fra baglandet, polske håndværkere og helt nye ansigter.
Traditionen tro åbnes dørene i Byggefagenes Hus til et offentligt debat-arrangement for alle interesserede i anledning af årsmøde i Byggefagenes Samvirkes. Mandag d. 3. marts er det fagpolitiske ”power couple” inviteret for at fortælle, om deres tanker om medarbejdereje og fagbevægelsens visioner for at skabe et mere demokratisk arbejdsliv.
Alle har sat sig til rette med kaffe, øl og sodavand ved bordene med rød-hvide dug og print-versioner af dagsorden for det efterfølgende årsmøde, da formanden for Byggefagenes Samvirke, Henrik Juul Rasmussen, slår på glasset og byder velkommen.
– Jeg håber, at de to oplægsholdere, kan give os drømmen tilbage om et mere lige og retfærdigt samfund. Ikke en drøm om Kina-sko, men om, hvordan vi igen får indflydelse over vores eget liv, lyder det fra samvirkets formand inden han giver ordet videre.
Elon Musk vs. grundvandet
Enhedslistens politiske leder starter sit oplæg med at slå fast, at ”det er ingen naturlov, at demokratiet stopper, når man træder ind på sin arbejdsplads”.
Herefter følger en PowerPoint-præsentation med alle de gavnlige effekter og fordele, som undersøgelser viser, at medarbejderejede virksomheder har på samfundet, den enkelte borgers livskvalitet og økonomien generelt. Særligt eksempler fra Spanien og England fremhæves.
– Når vi kræver, at ejerskabet af kapitalen bredes ud, så handler det om at beskytte os imod den udvikling vi ser i USA, hvor enkeltpersoner som Elon Musk har uforholdsmæssig stor magt over den politiske udvikling, lyder budskabet fra Pelle Dragsted.
Han har tidligere skrevet bogen Nordisk Socialisme, hvor kooperative virksomheder nævnes som en vej til en demokratisk revolution på vejen mod det socialistiske samfund. Så langt går Pelle Dragsted ikke i dag, men har god lydhørhed i salen, da han argumenterer for, at starte med at give medarbejderne flere pladser i bestyrelserne på landet virksomheder.
– Vi ønsker større indflydelse og ejerskab til medarbejderne af hensyn til miljøet og den økonomisk lighed samfundet. Fordi vi tror på, at almindelige mennesker ikke forurener grundvandet i deres lokalområde af hensyn til profit, hvis de får muligheden for at bestemme. Og fordi lige samfund og virksomheder er mere effektive, siger venstrefløjspolitikeren og høster klapsalver.
Konkurrence og trivsel
Morten Skov Christiansen starter med at fortælle, hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) i årevis har kæmpet sammen med forskere i en kommission for at det skal være nemmere for medarbejdere at overtage deres virksomhed.
Derfor glæder han sig over, at Regeringen sidste år gav medarbejdere en række skattefordele, hvis de overtager deres arbejdsplads, i stil med lovgivningen om generationsskifte i virksomheder.
-De demokratiske virksomheder har større produktivitet og er mere konkurrencedygtige end traditionelle firmaer. Tilmed er de bedre drevne, og så er trivslen i top, fastslår Morten Skov Christiansen.
Grundlæggende deler fagforeningsformanden altså Pelle Dragsteds begejstring for medarbejderejer og han nævner de københavnske kooperativer Logik & Co, Stenbroens og Hustømrerne som forbilleder og inspiration. Afslutningsvis lyder en opfordring til i ”klubberne og fagforeningerne” at tage snakken om emnet med kollegaerne.
Fra salen er der efterfølgende flere kritiske kommentarer og opklarende spørgsmål, blandt andet til bestyrelseshonorar, arbejdsmiljø, aktiesalg, mindretalsbeskyttelse og dagpengeret. Diskussionerne fortsætter over hotdogs med røde pølser, og frikadeller og kartoffelsalat, som serveres inden anden halvleg af aftens program fløjtes i gang.
Jubilæum, demonstration og nyt site
Efter en times debat om medarbejdereje og aftensmad, så kan Henrik Juul Rasmussen igen kalde tropperne til samling og erklærer årsmødet i Byggefagenes Samvirke for officielt startet.
Han begynder med at bemærke, at da begivenheden i år falder samtidig med intense overenskomstforhandlinger på byggeområdet, så kan samvirkets næstformand, Claus Westergreen og andre fra BJMF/3F, ikke være til stede.
Dirigentrollen tager formand for Dansk Metal Hovedstaden, Henrik Stilling, på sig, og han starter med at få godkendt dagsorden af de omkring 25 personer, som deltager i årsmødet.
Samvirkets egen formand Henrik Juul Rasmussen tager herefter hul på med sin årsberetning. Den understøttes af et visuelt og humoristisk PowerPoint-show med billeder og højdepunkter fra et begivenhedsrigt år.
Blandt andet en velbesøgt demonstration i protest over Store Bededag-indgrebet, en festlig 100-års jubilæumsreception på Arbejdermuseet og lancering af en ny, moderne hjemmeside.
Beretningen vil blive bragt i sin helhed på hjemmesiden: www.bygsam.dk.
Stilhed for de døde
Herefter fulgte beretninger fra Den Faglige Polske Klub, Medieudvalget og Arbejdsmiljøudvalget, Klimaudvalget samt Organisationsudvalget.
Formændene gav engagerede fremlæggelser med eksempler på årets indsatser imod særligt social dumping, organisering af udenlandsk arbejdskraft og fremtidens prioriterer og mærkesager.
Arbejdsmiljø-udvalgets nye formand, Christian Ingebrekt, ærede de bygningsarbejdere, der i årets løb er døde på arbejde, ved at få alle de tilstedeværende til at holde et minuts stilhed.
Læs beretningen fra Arbejdsmiljøudvalget i sin helhed her.
Formand for den Polske Faglig Klub, Robert Olejnik, fortalte, at klubbens medlemmer havde medvirket med viden, netværk og erfaringer til Aalborg Universitets meget omtalte undersøgelse af migrantarbejderes arbejdsvilkår på de danske byggepladser.
Han understregede, at hele byggebranchen misbruger udlændinge – det er ikke enestående episoder. Klubben kunne i årets løb også fejre udgivelsen af deres polske nyhedsbrev nummer 100.
Robert Olejnik benyttede også årsmødet til at forslå integration af polske og andre udenlandske kollegaer i danske faglige klubber for at bidrage og styrke integration og fællesskaber. En ide, der blev modtaget med klapsalver.
Læs mere om den Polske Faglige Klub her.
