Umiddelbart efter rømningen af Jagtvej 69 torsdag den 1. marts gik forberedelserne til nedrivningen i gang. Med få timers varsel fik miljøkontrol og arbejdstilsyn at vide fra nedrivningsfirmaet, at asbestarbejdet skulle i gang hurtigst muligt. Det kom det, og asbesten blev fjernet på to dage. Ingen myndighed ført tilsyn med arbejdet under nedbrydningen på en af landets ’varmeste’ adresser.
Med nogle opkald til Miljøkontrollen i København og til Arbejdstilsynet fredag eftermiddag den 2. marts, dagen efter rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69, fik entreprenøren og det firma, der var hyret til at fjerne bygningen, besked på, at man kunne gå i gang med at skaffe sig af med asbesten i bygningen. Det skulle gå stærkt. Forud lå en weekend, hvor der skulle arbejdes i døgndrift, så selve nedrivningen kunne påbegyndes mandag den 5. marts.
Asbestnedrivning behandles efter regningslinjer i bekendtgørelser og regler, som sikrer, at der ikke sker forurening. Arbejderne skal beskyttes og omgivelserne også. Til det er der udarbejdet en række forskrifter, såsom skriftlige anmelder til myndighederne med en række oplysninger om arbejdsopgaven, omfang og hvordan den skal udføres.
Ligeledes er der stramme regler for, hvordan beskyttelsen af arbejderne skal finde sted: særlige dragter, afskærmning under tryk, afvaskninger osv. Asbest er farligt – og sikkerheden skal være i top. Folkene skal have en særlig uddannelse i asbestrenovering.
Men i sagen om Jagtvejsnedrivningen måtte der ekstraordinære skridt til. Miljøkontrollen og Arbejdstilsynet blev kontaktet og fik at vide, at der var asbest i ejendommen. Men hverken den ene eller den anden myndighed valgte at kontrollere, hvordan denne højspændte bortfjernelse af mere end 1 tons asbestaffald forløb.
Intet tilsyn
Bygsam.dk har spurgt den ansvarlige sagsbehandler i Københavns Miljøkontrol, Margit Johannisson, om bortfjernelsen er foretaget efter reglerne. Til det kan hun kun sige, at det tror hun nok, men at miljøkontrollen ikke har andet end nedriverens og asbestsanitørens ord for, at det er rigtigt. Man har nemlig slet ikke været på pladsen under bortfjernelsen.
Der er ikke nogen, der har ført tilsyn med, om arbejdet nu udføres på den måde, som er foreskrevet?
– Nej, det er rigtigt.
Så det er et rent tillidsspørgsmål, om de har lavet tryk og udsugninger og gået i de rigtige værnsdragter og hvad det nu ellers er?
– Jo, det er noget, vi har fået oplyst…… efterfølgende?
– … det er ikke noget, vi har set. Vi har ikke set det, for det har foregået i weekenden, fordi vi jo på tidspunkt heller ikke vidste, om det ville foregå og så vil jeg så sige, at når vi ellers har sager med asbestrenovering, så er det jo ikke normalt, at vi går ud og kigger efter, om de bruger de værnemidler, om de bruge de sluser osv., fordi når folk har den uddannelse, så går vi jo ud fra … altså det er den måde, man plejer at gøre det på.
– Vi havde ingen grund til at tvivl på, at de ville springe i målet, når det netop var den sag her. Vi snakkede netop om fredagen om, at nu skulle vi jo endelig gøre det rigtige alle sammen, fordi det jo nok var en sag, der ville blive meget opmærksomhed om. Så det var for mig et indicium på, at der nok ikke ville være nogen grund til at betvivle, at de ville gøre det rigtige.
I Arbejdstilsynet er billedet det samme: fredag efter rømningen fik man besked om, at arbejdet ville gå i gang i weekenden. Men tilsynet kom først på pladsen mandag den 5. marts. Her kunne man konstatere, at der ikke var asbest tilbage i bygningen. Heller ikke Arbejdstilsynet har forsøgt at følge sikkerhedsforholdene omkring bortfjernelsen af asbesten.
Efter at asbeste var fjernet, har tilsynet udarbejdet et såkaldt Internt Notat om inspektionen af pladsen. Her skriver de, mens nedrivningen af resten af ejendommen er i fuld gang, hvad man fik at vide om nedrivningsfirmaets sikkerhedsforanstaltninger.
Men i og med at asbesten var fjernet, var det ikke muligt for Arbejdstilsynets udsendte folk at se, hvordan disse sikkerhedsforanstaltninger var udført.
Utrygge konsekvenser
I Byggefagenes Samvirke er man generelt bekymret for både arbejdernes sikkerhed i asbestsager, som hastes igennem. Man er også utrygge ved konsekvenserne for lovgivningens overholdelse, hvis der ikke følges op af kontroller. Ikke mindst i sager, hvor der står både politiske og økonomiske interesser højt på dagsordenen.
– Det er et meget problematisk signal at sende i asbestsager, siger Freddy Ridderhaugen, miljøsekretær fra Byggefagenes Sikkerhedspatrulje. Konsekvensen er, at den generelle årvågenhed omkring asbestsager svækkes, når en sanering som denne hastes igennem. (mbp)
