Dansk El-forbund København overrakte torsdag den 1. oktober under festen for overenskomsten i Trekronergade sin nyindstiftede "Blokadepris".
Formand for elektrikerne, Per Olsen (tv.), begrundede valget af de arbejdsløse byggefolk fra fagforeningerne under Byggefagenes Samvirke som modtagere af prisen. Michael Johnson (th.) modtog prisen på vegne af de aktive. Per Olsen sagde blandt andet som begrundelse for valget af modtagerne, at konflikten havde vist styrken ved det faglige sammenhold mellem de forskellige fagforeninger, og at det lange og ofte seje arbejde med at holde gang i blokaden havde vist vigtigheden af at holde styr på 'tropperne'.
Det var derfor, forklarede Per Olsen, at man havde valgt at give prisen til Trekroner-aktivisterne, som under hele konflikten har været med til at sikre, at de faglige mål blev opfyldt, og at de nødvendige skridt blev taget for at sikre overenskomsten.