Investor kender ikke den kontrakt, hans firma har med det polske byggefirma Gal-Met angående overenskomstforhold på stor arkaderenovering i København. Investoren er tidligere direktør i entreprenørkoncernen NCC med ansvar for boligbyggeri.
En af ejerne af det firma, som står for renoveringen af en butiksarkade på Vesterbro i København, Morten Boll, ved ikke, hvad der står i den kontrakt, hans investeringsselskab, Tovesgade Aps, har med polske Gal-Met om løn- og arbejdsforhold for de ansatte på byggepladsen. Det er ikke hans ansvar, siger han i et interview med www.bygsam.dk.
Lang byggeerfaring
Morten Boll er ellers ikke ukendt med forholdene i branchen.
Fra 1999 har han været udviklingschef og siden underdirektør i en af landets største entreprenørkoncerner, NCC. I 2005 blev han tilmed direktør samme sted med ansvar for grundkøbsinvesteringer og projektudvikling.
Det er Morten Boll imidlertid ikke længere. Fra i år er han ophørt i koncernen. Han siger, at ophøret er begrundet i, at hans afdeling blev fusioneret med en anden. Så blev der en direktør for meget. Derfor er han stoppet.
Gal-Met dømt
Arbejdet udføres af Gal-Met. Det er blokeret af fagforeningerne. Flere har siden firmaet dukkede op i Danmark søgt at få en overenskomst. Men firmaet har afvist det.
I en konkret sag er Gal-Met i en fogedretssag blevet dømt til at betale 136.000 kr. til to polske ansatte, som firmaet havde lønnet med under 50 kr. i timen.
Ifølge Malernes Fagforening er de to polakker og deres familier i Polen blevet udsat for trusler fra Gal-Mets ejere.
Ukendte ok-forhold
Morten Boll er stærkt utilfreds med den måde, han er blevet bragt ind i sagen på:
– Det er helt uanstændigt, at Malerforbundet skriver, som man gør om mig. Det er jo kun for at ramme en af de store entreprenører, for man er jo helt ligeglad med de aps’er, der er der.
Indgår det i den kontrakt, du har med Gal-Met, at der skal være overenskomst med fagforeningen?
– Det er en helt almindelig kontrakt, der ligner tilsvarende kontrakt, som NCC eller andre entreprenører indgår. Den er der ikke noget mærkværdigt i.
Men indgår det, at der skal være overenskomst med fagforeningen?
– Det ved jeg ikke, det er ikke mig, der har skrevet under, det er min partner, så det ved jeg ikke. Men hvis I har noget dér, så må I tage det op med Gal-Met. Vi har en helt almindelig kontrakt med dem.
Bare lige for at være helt sikker, så ved du ikke, om der står i kontrakten med Gal-Met, at der skal være overenskomst med fagforeninger på arkadebyggeriet?
– Nej, og det er slet ikke noget, jeg synes investorerne skal blandes ind i. Det må I tage op med Gal-Met. Jeg tror, at Malerforbundet tager helt forkert fat i denne sag. De har jo også slået en af de polske ingeniører.
Hvis det er en helt uproblematisk kontrakt, kan jeg så få lov at se den?
– Jeg synes ikke, det vedkommer andre, hvad der står i den.
Det yderst led
Helt så almindeligt er det imidlertid ikke, at bygherrer interessere sig for ok-forhold. I 2005 indgik de store entreprenører, bl.a. Morten Bolls tidligere arbejdsplads NCC, en aftale om i deres kontrakter med underentreprenører at stille krav om ordnede forhold helt ud i det yderste led på pladserne.
Om den aftale ikke holder, eller om Morten Boll bare følger ‘praksis’ og lukker øjnene for underbetaling i sit eget firma, står ubesvaret. (mbp)
