Udspil fra Byggefagenes Samvirke sætter fokus på kvalitet i byggeriet gennem autorisation og certificering, bekæmpelse af arbejdsløshed og sikring af klimaforbedringer.
Hvis vi ikke nu bruger anledningen til at stille os nogle mål for udviklingen i byggeriet, forspilder vi en chance, som ellers vil kunne bidrage til den samlede indsats for at forbedre klima og miljø.
Vi forspilder også en oplagt anledning til at få taget en række skridt til forbedring af miljøet og nedbringelse af arbejdsløsheden.
Derfor har Byggefagenes Samvirke opstillet følgende handlingsplan for en klima- og beskæftigelsesindsats. Det er ikke store mål ude i fremtiden, men konkrete og aktuelle tiltag, som skubber udviklingen i den rigtige retning.
Den eneste hindring for, at vi kan komme i gang med denne opgave, er politisk: regeringen og opposition må tage opgaven alvorlig og sikre de nødvendige lovgivnings-, regel- og økonomitilpasning.
Klimasikring af offentlige og private bygninger
Bygningsmassen i Danmark – både den offentlige og private – er kun i beskedent omfang fremtidssikret med hensyn til klimaet og energiudnyttelsen.
Men en slutdato i en ikke fjern fremtid for den olie/gas-produktion, som i årevis har gjort Danmark selvforsynende med energi, er tiden kommet til at tænke alternativt. Det gælder mht. opvarmnings- og energikilder i boligerne. Og det gælder bygningernes indretning til dels at kunne udnytte alternative energiformer så effektivt som muligt, dels at sikre størst mulig anvendelighed af disse energiformer.
For at imødekomme denne dobbelte opgave, er det nødvendigt at gennemføre en større regulering af bygningsreglementet, således at der stilles krav til dels den eksisterende bygningsmasse, dels det byggeri, som allerede er under projektering, og endelig til det byggeri, som i fremtiden skal opføres. En konkret plan for iværksættes af disse mål er nødvendig og skal indarbejde de overordnede klimamål og sætte disse i forhold til den konkrete praktiske udførelse af opgaverne.
Certificering og autorisation
For at sikre en høj byggekvalitet er det nødvendigt, at der laves et system på området, som sikrer, at der bliver bygget med det formål at nå den bedste kvalitet, også på det klimamæssige område. Det betyder, at der skal laves et system, hvorefter der stilles krav om certificering af byggeriets forskellige jobområder, og at firmaer skal autoriseres til at udføres klimabyggeri.
Det vil betyde, at erfaringerne fra vvs- og elektricitetsområdet skal gennemgås for at se på, om der er brug for forbedringer og regelændringer, således at disse krav kan udbredes til andre dele af byggeriet.
Dels skal dette sikre kvaliteten i byggeriet, som betyder, at brugerne får den bedste udnyttelse af bygningerne. Dels skal det nedbringe sjusk og skader med store ressourcetab til følge.
Uddannelse
I dag er samfundet ved at miste en generation af unge håndværkere, som på grund af manglende praktikpladser ikke får oparbejdet de fornødne kvalifikationer i de enkelte håndværk.
Derfor er det vigtigt, at det offentlige bidrager med praktikpladser, og at de private virksomheder forpligtes til at stille de nødvendige pladser til rådighed. Et oplagt element i forbindelse med uddannelserne af den nye generation af håndværkere er at sikre, at klimaindsatsen indarbejdes i uddannelsen. Her er klimasikring af offentlige bygninger og anlæg et centralt område at få afprøvet de unge håndværkere på.
Med arbejdsløsheden som in mente er der ligeledes en enestående mulighed for at få efteruddannet de ledige håndværkere i klimarelevante byggemetoder og i brug af moderne klimamaterialer.
Det er derfor nødvendigt at få udviklet et efteruddannelsesprogram for byggeriet, som retter sig mod både de arbejdsløse, som i ledighedsperioden kan tilegne sig nyttige kvalifikationer og viden til gav for en klimatilpasning af både nyt og gammelt byggeri.
Men uddannelse skal ikke alene være for ledige, også folk i arbejde skal tilskyndes til at gennemgå efteruddannelser i klimarelevante teknikker og materialer.
Økonomi og finansiering
Generelt skal det muliggøres, at offentlige investeringer fremrykkes, således at skoler, institutioner osv., der trænger til renovering, kan få det nødvendige kvalitetsløft.
Det er et spørgsmål om at få ophævet de bindinger, der på dette område ligger på kommunerne og om at sikre, at de statslige institutioner ikke lægger sig på hjul, men i førertrøjen.
Hvad angår den private boligmasse, så må staten stille økonomi til rådighed for lånegarantier, så boligejere kan få økonomi til at finansiere de nødvendige renoveringer og ombygninger.
Sikkerheden for lånene skal ligge i en tilbagebetalingsplan, som for den enkelte finansieres gennem den energibesparelse, der opnås gennem renoveringen.