Formand for Byggefagenes Samvirke i årene 2013-2016, Per Olsen, ser med stolthed tilbage på byggepladsbesøg, tværfagligt sammenhold og organisering af migranter. Læs hans personlige hilsen til samvirket 100-års jubilæum her.
Denne artikel er indtalt med kunstig intelligens
Lørdag den 26. oktober fejrer Byggefagenes Samvirke foreningens 100-års jubilæum på Arbejdermuseet. Læs mere om begivenheden her:
Blandt talerne til receptionen på scenen i Den Store Festsal vil være den tidligere formand for samvirket, Per Georg Olsen. Han har været formand for Dansk Elforbund i København og stod i spidsen for Byggefagenes Samvirke i perioden fra 2013-16, inden han blev formand for FH Hovedstaden.
Læs hans personlige hilsen til samvirket 100-års jubilæum her:
”Så må de ringe til politiet…”
Første gang jeg indgik i fagligt arbejde i Byggefagenes Samvirke var tilbage i 1994, hvor jeg som nyvalgt faglig sekretær i El-Forbundets Københavns afdeling deltog i et møde med Byggefagenes sikkerheds- og arbejdsmiljøudvalg ude hos Snedker- og Tømrerforbundets afdeling i Glostrup. Her mødte jeg en tværfaglig flok af meget dedikerede folk. Mødets dagsorden handlede om, hvilke byggepladser der skulle besøges i den kommende tid, og hvilke arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer vi skulle have særlig opmærksomhed omkring.
Arbejdsmiljøet på de storkøbenhavnske byggepladser var i 90'erne det bærende element i det faglige arbejde, hvor storkøbenhavnske fagforeninger i Byggefagenes Samvirke jævnligt samledes tidligt om morgenen og uddelte adresser på byggepladser, som skulle besøges. Vi havde et tæt samarbejde med konsulenterne i Arbejdstilsynet, som vi ofte kunne trække ud på byggepladser med særlige udfordringer omkring arbejdsmiljøet.
Når vi mødte op på byggepladserne, meddelte vi kort til byggeledelsen, at vi var på pladsen vedrørende kontrol af arbejdsmiljø og ville vende tilbage efter gennemgangen. De få byggepladsledelser, der igennem tiden forsøgte at afvise os, fik besked om, at vores kontrol af byggepladsen ikke var til diskussion. "Så måtte de ringe til politiet, hvis de ville have os smidt ud," lød vores svar.
EU giver nye udfordringer
Efter EU-udvidelsen i 2004 ændrede Byggefagenes Samvirkes arbejde sig markant, hvor fokus skiftede fra internationale, samarbejder til at tackle udfordringerne med ureguleret arbejdsmarked. Tidligere havde Byggefagenes Samvirke haft et stærkt internationalt og solidarisk samarbejde med blandt andre UITBB (socialistisk sammenslutning for bygnings- og træ-arbejdere) og bygningsarbejderne i Cuba. Men med udvidelsen af EU kom en ny virkelighed.
Med de øst- og centraleuropæiske landes indtræden i EU blev det danske arbejdsmarked pludselig udsat for en massiv tilstrømning af uorganiseret og underbetalt arbejdskraft. Arbejdsgiverne kunne nu frit importere billig arbejdskraft til danske byggepladser. Dette truede med at underminere danske bygningsarbejderes løn- og arbejdsvilkår.
Forud for EU-udvidelsen havde vi i Byggefagenes Samvirke blandt andet været på besøg hos IG BAU i Berlin. Her oplevede vi, hvordan Tysklands største fagforening for bygningsarbejdere var blevet drastisk reduceret fra 83.000 til 13.000 medlemmer over en periode på ti år. Dette skyldtes den massive import af billig udenlandsk arbejdskraft efter Tysklands genforening. Denne erfaring gjorde det klart for Byggefagenes Samvirke, at den samme trussel nu var overhængende i Danmark.
Som reaktion herpå satte Byggefagenes Samvirke en hård linje overfor uorganiseret udenlandsk arbejdskraft på danske byggepladser. Samtidig forsøgte de at organisere de udenlandske arbejdere og sikre dem ordentlige arbejdsvilkår.
Inspiration fra USA til migrant-organisering
Fra 2004 og frem investerede Byggefagenes Samvirke betydelige ressourcer i at etablere samarbejder med byggefagforeninger i Baltikum, Polen og Rumænien. Målet var at skabe fælles forståelse og indsats for at sikre ordentlige arbejdsvilkår på tværs af grænserne. Desværre viste det sig, at kulturelle forskelle og forskellige forståelser af arbejdsmiljø og rettigheder gjorde samarbejdet vanskeligt. Efter nogle år blev beslutningen derfor truffet om at fokusere indsatsen på de danske byggepladser i Storkøbenhavn.
Denne strategiske ændring betød, at Byggefagenes Samvirke koncentrerede kræfterne på at organisere både danske og udenlandske arbejdere direkte på byggepladserne. Ved at være til stede ude i marken kunne vi bedre sikre både danske og udenlandske arbejdere ordentlige løn- og arbejdsvilkår samt bekæmpe ureguleret arbejdsmarked. Dette arbejde har vist sig at være afgørende i kampen for at bevare og forbedre vilkårene for alle bygningsarbejdere og deres familier i Danmark.
Da jeg i årene 2013 - 2016 havde fornøjelsen af at være formand for Byggefagenes Samvirke, stod vi midt i en vigtig proces omkring organiseringen af udenlandsk arbejdskraft. De storkøbenhavnske fagforeninger kørte et utal af faglige sager mod arbejdsgivere, der ansatte underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
Inspireret af både den engelske og amerikanske fagbevægelse, opnåede vi en dybere forståelse af, hvordan man gennem faglige aktiviteter og involvering kunne have større held med at organisere udenlandsk arbejdskraft. Dette arbejde foregår stadig og er en daglig kamp for at sikre ordnede forhold på byggepladserne i det storkøbenhavnske område.
Ser lyst på fremtiden
Byggefagenes Samvirke har altid været en markant stemme og kamporganisation. Gennem samarbejde mellem fagforeninger med medlemmer på byggepladserne, har vi kontinuerligt arbejdet med politisk indflydelse og påvirkning af politikerne på Christiansborg og i kommunerne samt regionen.
Denne organisation har gennem sine 100 år været en urokkelig kraft i arbejdet for at forbedre forholdene for bygningsarbejdere. Med en stærk, samlet stemme har Byggefagenes Samvirke opnået betydelige resultater inden for arbejdsvilkår, sikkerhed og lønforhold. Organisationens indflydelse har bidraget til vedtagelsen af mange lovgivninger, der beskytter og fremmer rettighederne for bygningsarbejdere.
I dag er Byggefagenes Samvirke lige så relevant og vigtig, som organisationen har været gennem de sidste 100 år. Det fortsatte arbejde med at forbedre arbejdsforholdene på byggepladserne, sikre retfærdige lønninger og kæmpe for sikkerheden, viser nødvendigheden af en stærk organisation, der taler bygningsarbejdernes sag.
Gennem årene har Byggefagenes Samvirke bevist, at solidaritet og fælles kamp kan føre til betydelige fremskridt. Fremtiden ser lys ud, men der er stadig mange kampe at kæmpe. Organisationen vil fortsætte med at være en central aktør i debatten om arbejdstageres rettigheder og vil fortsætte med at arbejde for bedre vilkår i byggebranchen.
Tillykke med de første 100 år - Fortsat god kamp fremover.
De bedste hilsner
Per Olsen
Læs også interview med den nuværende formand for Byggefagenes Samvirke, Henrik Juul Rasmussen, her: "100 års faglig kamp: Byggefagenes Samvirke er "sammenhold og handling"