Byggepladsfolk og fagligt aktive stimlede sammen foran Mønten tirsdag den 16. september for at bakke op om byggefagenes blokade. Fagforeninger efterlyser politisk vilje til at skaffe bedre forhold for kontrol med forholdene.
Mens der på den ene side af hegnet om Mønten var fuld aktivitet, var der stille, meget stille, på den anden side denne tirsdag eftermiddag på Amager.
Uden for var flere hundrede bygningsarbejdere og andre fagligt aktive stimlet sammen for at deltage i og bakke op om den blokadeaktion, som Byggefagenes Samvirke havde indkaldt.
Inden for hegnet sker der ikke noget. Der er ingen tilbage af de op mod 100 byggefolk, dertidligere har boet og arbejdet på byggepladsen.
De er nemlig sendt hjem, efter at deres arbejdsgiver måttet forlade pladsen. Bygherren,Keflar Invest, siger, at de har forsøgt at få firmaet til at indgå ordnede forhold.
Himlen over Amager er truende gråsort. Inden aktionen er overstået, er deltagerne blevet præsenteret for taler fra fagforeningsfolk og politikere. De har hørt musik og klappet, og de bryder ud i anerkendende piften og klapsalver, da en fagforeningsfane ad ukendte vejepludselig dukkede op på toppen af byggeriet. Og de har mærket regnen fra de grå skyer.
Flere kræfter
Peter Hougaard, formand for Bygningsgruppen i Forbundet Træ-Industri-Byg, fik somden første ordet. Han sagde blandt andet, at mange af virksomhederne godt kunne finde ud af at skaffe deres polske ansatte skattekort og fradrag. Men når de skulle betale pension og løn, så kneb det pludselig med at forstå reglerne.
Formand for Byggefagenes Samvirke, Anders Olesen, efterlyste handling fra politisk side. Han påpegede, at med de meldinger, der er kommet fra de politiske partier (SF, Enhedslisten og Socialdemokraterne), ser det ud som om, der er flertal uden om regeringen for at sikrede krav, som byggefagene har efterlyst – hvis altså Dansk Folkeparti vælger at være med.
– Der skal flere ressource til politi, told og skat, og også til fagforeningerne. Findes der ikke en løsning, smadres den danske model, sagde Anders Olesen.
Konflikt – og ordnede forhold
Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, opregnede isin tale en række nødvendige skridt for at sikre arbejdsmarkedet mod social dumping. Blandtandet nævnte han:
– Vi må have vedtaget som en ufravigelig regel, at enten skal udenlandsk arbejdskraft i Danmark være omfattet af en overenskomst, eller også må arbejdsgiveren kunne dokumentere, at arbejdet foregår på overenskomstmæssige vilkår.
Han understregede også, at konfliktretten ikke er noget, EU skal blande sig i.
Villy Søvndal, formand for SF, hæftede sig som de faglige talere også ved, om der kan skabeset politisk flertal uden om regeringen – men tilføjede, at det er afhængig af, om Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti vælger denne siden – eller regeringens. Han sagde også, at kampen for ordnede forhold må vindes.
– For ellers får vi et arbejdsmarked som det amerikanske, hvor det er alles kamp mod alle.
SF-formanden sagde endvidere, at det offentlige må stille krav til firmaer, der byder på offentlige opgave, om, at de har ordnede forhold. Ligesom han bakkede op om, at hovedentreprenørerskal være ansvarlige for overholdelse af løn- og arbejdsaftaler i alle entrepriseforhold. (mbp)