Elektrikerne i København indgår i et nordisk samarbejde om kurser i grænseoverskridende trådløs strøm.
Efter længere tids forberedelse starter Dansk El-forbund i København i dag, den 1. april, i samarbejde med Svenska Elektrikerförbundet – og på sigt også de norske elektrikere – et målrettet kursus i den nye teknologi – trådløs strømføring. Det siger faglig sekretær Lars Bæk.
- Det er en virkelig spændende udfordring, vi her kan tilbyde vores medlemmer, for det bliver en teknologisk landvind, som ikke mindst vil komme til at gøre sig gældende inden for de højteknologiske brancher, siger Lars Bæk.
Lars Bæk, der for nylig besøgte det store hospitalsbyggeri på Karolinska Syghuset i Stockholm, ser for sig, at mulighederne for at man i forbindelse med for eksempel de planlagte hospitalsbyggerier, men også med udbygningen af metroen i København, vil få brug for elektrikere med disse særlige kompetencer.
- Der vil i løbet af de kommende måneder blive slået kursustilbud op i afdelingen, som alle medlemmer kan ansøge om deltagelse på. Det kommer til at foregå i et partnerskab med de firmaer, som har tilsluttet sig kursusplanen.
Da det er et nordisk projekt, skal man påregne, at der bliver tale om både udlandsophold og rejser til blandt andet vandkraftværker i Sverige og Norge. (mbp)