Åbent brev om tilbagetrækningsreform til Folketingets politikere fra Byggefagenes Samvirke.
Af John Ekebjærg-Jakobsen, formand
”Velfærdsforliget” fra 2006 og ”Tilbagetrækningsreformen” fra 2015 betyder, at vores pensionsalder bliver sat markant op.
Det betyder, at vores kolleger skal regne med en pensionsalder på 69 år, hvis de er 30 år i dag, og at de 18-årige, som starter i dag, skal arbejde, til de er 75.
Et bedre arbejdsmiljø skal sikre det, lyder det som forklaring på, at vi skal kunne klare at arbejde en stadig større del af vores liv.
Det er fromme ønsker. Men desværre er der ikke tegn på, at arbejdsmiljøet bliver væsentlig forbedret. Og det er der brug for, hvis vores kolleger skal blive på arbejdsmarkedet i 50-55 år.
Ingen er i tvivl om, at vi skal forbedre arbejdsmiljøet. Det vil komme fremtidige generationer til gode. Men fortidens synder må vi andre leve med. Det betyder, at mange af vores kolleger er nedslidte, når de bliver 60 år og har svært ved at passe deres job helt frem til pensionsalderen.
40% af kollegerne i rengøring, industri, byggeri og transport har fysisk arbejde, med risiko for nedslidning. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø vurderer, at en stor del af disse ikke kan blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen.
Vi har derfor brug for, at Folketinget sikrer, at disse de får en værdig mulighed for at trække sig tidligere fra arbejdsmarkedet. For eksempel som en enig kongres hos Blik- og Rørarbejderforbundet netop har vedtaget:
”Tilbagetrækningsalderen for VVS’ere, skorstensfejere og andre faggrupper er højere end gennemsnittets. De skal sikres et retskrav efter fx minimum 40 år på arbejdsmarkedet. Det er ikke rimeligt, de skal kastes ud i en uværdig kamp mod systemet, fordi staten skal spare.”
Helt konkret betyder det, at Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og De Radikale efter parlamentarisk skik må opsige de nødvendige forlig, så der kan laves aftaler om en fornuftig tilbagetrækning for nedslidte kolleger. Alt andet vil være svigt.
Der hviler derfor et stort ansvar på politikerne for at tage de nødvendige skridt – også parlamentariske – for at sammensætte en løsning, så de mange, der har givet deres arbejdsliv fuldt ud, ikke skal slides op, inden de kan nå en værdig alderdom.
