Generalsekretær er meget vred på de europæiske politikere, som skal snakke job og beskæftigelse med EU-kommissionen.
Det er på tide, at vores ledere ser virkeligheden i øjnene: nedskæringer dræber job.
Så kort og kontant slår generalsekretæren i den europæiske fagbevægelse (ETUC), Bernadette Segol, situationen fast, inden EU-kommissionens store beskæftigelseskonference. Hun er vred over den ligegyldighed, som de politiske ansvarlige i EU udviser.
– Over 25 millioner mennesker er uden arbejde, og bag denne statistik gennem der sig frustration, vrede, tab, fortvivlelse – og i stigende grad personlige tragedier, hedder det i en pressemeddelelse fra ETUC.
Der er ikke lys for enden af tunnelen, mener Bernadette Segol. Den økonomiske udsigt er ikke gode. Hun advarer mod, at eurozonen bevæger sig på kanten af den dobbeltkrise, som ETUC har advaret mod: nedskæringer og alt for ambitiøse reduktioner i underskuddene vil bremse økonomien og føre til yderligere tab af arbejdspladser, hedder det.
– Strukturelle reformer af arbejdsmarkedet i form af deregulering af jobbeskyttelsen, undergravning eller endog opløsning af kollektive forhandlinger, fremme af stadig mere fleksible arbejdsmarkeder fører til stigende udbredelse af løsarbejde og vil ikke føre til skabelse af vedvarende nye job.
– I stedet vil det erstatte kvalitetsarbejdspladser med dårlige job og gøre Europas arbejdere endnu mere usikre, siger Bernadette Segol. (mbp)