Gratis OK-krav til arbejdsgiverne

Velkommen til dette morgenmøde. Jeg håber, at I alle har fået en kop kaffe og lidt morgenbrød her på en af hovedstadens dyreste adresser.

Hvis I alle lige vender jer om et øjeblik og kigger ud over Rådhuspladsen, så er det syn, der møder jer, to yderpunkter i den danske historie.

Bag afspærringerne her på pladsen er en flok entusiastiske arkæologer i fuld sving med at bjærge, hvad der dukker op af jorden fra vores tidlige Danmarkshistorie.

Fund på fund fortæller om den aktivitet, der er foregået igennem tiderne her i byen og om de mennesker, som gennem slid og slæb har lagt grunden til det samfund, som vi i dag står på skuldrene af.

Alle disse ting kommer i dag til syne, fordi den gamle rådhusplads må vige for en moderne undergrundsbane, Metro-Cityringen, • som skal have station her og forbinde hovedstadens mange kvarterer med hinanden,
• som skal bringe folk fra sted til sted og
• som skal skabe dynamik og udvikling

Mange af vores medlemmer i Byggefagenes Samvirke har bidraget og bidrager også i fremtiden til at skabe dette underjordiske bygningsværk.

Vender I så blikket over mod Vesterbrogade, så møder der jer også en byggeplads. Det er Dansk Industri, som er ved at få bygget et betonpalads i glas og stål. Skønheden i byggeriet kan man diskutere, det er en smagssag! Men hvad man ikke kan diskutere, er, at det er her, den reelle magt på arbejdsgiversiden af forhandlingsbordet i den aktuelle OK-forhandlinger, kommer til at herske, når den sidste skrue er skruet i, når den sidste afpudsning er gennemført og den sidste maling er tørret.

Nu er det jo klart, at når man bor så dyrt, som Dansk Industri og arbejdsgiverforeningen, som vi skal besøge om lidt, gør, så har man naturligvis ikke mange penge at gøre godt med i de overenskomstforhandlingerne. Det kan vi godt forstå.

Men så er det jo sådan, at vi har et tilbud, som enhver arbejdsgiver må klappe i sine små hænder over – for det er gratis! Vi kan nemlig helt uden, at det skal koste de stakkels, hårdt pressede arbejdsgivere en bøjet femøre, anvise hele tre krav, som de blot skal skrive under på, så vi kan komme videre med forhandlingerne: • Indfør et værn mod løndumping
• Skaf overenskomst til alle
• Indfør et kædeansvar

Hvor svært kan det være? – ja, vi kan endog stille fyldepen til rådighed, hvis det er det, der mangler.

Hvis vi kan blive enige om disse krav, så kan vi sammen sikre et arbejdsmarked, • hvor social dumping ikke undergraver vores arbejdspladser,
• hvor der kommer ordnede overenskomstforhold for alle med rettigheder og pligter, og
• hvor også det sidste led i byggekæden bliver gjort ansvarlig for ordnede forhold

Over årene har det imidlertid vist sig, at det hos arbejdsgiverne har knebet med at forstå alvoren af den sociale dumping, som åbningen af EU's grænser har sat i gang.

En af de større skurke på dette felt er hovedentreprenøren på opførelsen af Dansk Industris hovedsæde: Pihl & Søn. De har raffineret deres ansættelsespolitik med brug af uorganiserede underentreprenører i en sådan grad, at det er svært ikke at opfatte det som en målrettet plan for at undergrave det organiserede arbejdsmarked: alle kneb gælder tilsyneladende, når visse arbejdsgiveret skal tjene penge.

Det har vi oplevet med Pihl&Søn. Men ikke kun den. For fra de store entreprenørere på banen herinde i bymidten og helt ud til folk, der skal have bygget selv det mindste haveskur til sommerhuset, har der bredt sig den indstilling, at kan man få arbejdet billigt, så lukker man glad og gerne øjnene for, om der er overenskomst og ordnede forhold.

Det undergraver ikke bare økonomien for vores medlemmer, det undergraver også grundlaget for velfærdssamfundet, som bliver snydt for skatter og afgifter til fællesskabets bedste.

Så lad os derfor nu få en aftale, der sætter en effektiv stopper for social dumping.