Byggefagenes Samvirke besøgte torsdag den 13. januar bolig- og beskæftigelsesudvalgene i Folketinget for at sættes fokus på de gældende boligforhold for rejsende kolleger.
Corona-smittefare, dårlige indkvarteringsforhold og udnyttelse af tilrejsende kollegers boligsituation var dagens emne, da Byggefagenes Samvirke havde foretræde for Folketingets Boligudvalg og Beskæftigelsesudvalg.
Anledningen var de boligforhold, som mange kolleger, der kommer på job i Danmark fra udlandet, oplever. Det har i årevis været et kendt forhold, at indkvartering kunne misbruges af en arbejdsgiver til at lave social dumping og på den måde presse lønningerne.
Smitte på dagsordenen
I forbindelse med coronapandemien har denne situation sat problemet højere op på dagsordenen. Hensynet til at beskytte sig mod Covid 19-smitte på byggepladserne, blev der tidligt under den første nedlukning i 2020 lavet vejledninger for at undgå.
Men smittefaren for indkvarterede kolleger var et oversete område. Det blev klart, da der i løbet af efteråret 2020 kom sager frem om, hvordan folk boede, og hvor tæt og under hvilke forhold, det skete. I flere tilfælde blev hele sjak smittet med corona.
Nødlov
Det førte til, at boligministeren i januar 2021 lavede en nødlov, som skulle dæmpe smittespredningen i boligerne. For at følge op på loven gennemførte Byggefagenes Samvirke hen over foråret 2021 en række besøg ’hjemme’ hos kollegerne og medbragte information om beskyttelse mod Covid 19.
Besøgene viste, at der er meget at følge op på: folk boede mange gang alt for tæt, for dårlige, for farligt, for dyrt og for usselt. Det var de forhold, som samvirket var i Folketinget for at orientere politikerne om.
Uklar kontrol
Besøgene vist også, at der var store huller i lovgivningen med hensyn til, hvem der skal holde kontrol med indkvarteringsforholdene: Arbejdstilsynet eller kommunerne?
- Vi oplevede, at når vi indberettede forholdene til kommunerne, pegede de på Arbejdstilsynet (AT). Og når vi henvendte os til AT, pegede de på kommunerne, sagde Henrik Juul Rasmussen, formand for samvirket.
Ligeledes efterlod loven, som ophørte med udgangen af oktober 2021, også et hul i forhold til kontrollen med de boliger, som ikke var stillet til rådighed af arbejdsgiveren, men som folk via egne netværk og kontakter selv fandt.
- Kan vi være det bekendt, spurgte Henrik Juul Rasmussen under udvalgsbesøget og henviste til eksempler, som både var fysisk ringe, uhygiejniske og direkte livsfarlige
- I et tilfælde var et børneværelse delt i to med en væg, som betød, der ikke var noget vindue i det ene værelse. Hvad nu, hvis der opstod brand, så var der ingen flugtvej, påpegede Henrik Juul Rasmussen og tilføjede, at der er brug for lovgivning på det her område.
En boligtjeneste
Samvirket har udarbejdet flere forslag til, hvordan anstændige forhold kan sikres: der bør lovgives om ansvaret, som skal ligge i en slags boligtjeneste sammensat af kommunerne og Arbejdstilsynet.
- Det kan være på kommunalt plan visse steder, andre steder måske tværkommunalt eller evt. på regionsplan, foreslog Henrik Juul Rasmussen.
De to folketingsudvalg har nu bedt henholdsvis bolig- og beskæftigelsesministrene om at se på de forslag, som Byggefagenes Samvirke har udarbejdet. (mbp)
