Dansk og EU-støtte til genopbygningen efter Putins ødelæggelser må gøres betinget af, at de gældende anti-fagforeningslove i Ukraine fjernes.
Putins bombardementer i Ukraine af infrastruktur har gjort landet til en af verdens største byggepladser. Det stiller krav til både de ukrainske myndigheder og til de lande, der støtter Ukraines kamp mod det russiske overfald. Når en genopbygning kan begynde, så må det ske på ordnede løn- og arbejdsforhold, siger Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke og medinitiativtager til Faglig Ukraine-appel.
- I sidste uge mødtes både stats- og regeringsledere og en sværm af internationale byggefirmaer i London for at se på, hvordan landet kan genopbygges, når krigen er ophørt. Det er naturligvis vigtigt at følge nøje med på hvilke vilkår, det kommer til at ske på.
- Jeg går derfor ud fra som en selvfølge, at den danske regering og beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen er sig sit ansvar bevidst. Hun må bakke op om den ukrainske fagbevægelses modstand mod de love, som i skyggen af krigen er blevet indført imod fagforeningerne.
- EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at det går fremad med bekæmpelse af korruption og for gennemsigtighed i det ukrainske samfund. Det er da godt, hvis det er rigtigt. Men det bliver hul tale, hvis ikke der også stilles krav om, at dem, der skal opbygge freden, nemlig arbejderne, får frie muligheder for at organisere sig på egne betingelser.
- Det må efter vores opfattelse derfor være et krav for genopbygningsstøtte, at fagbevægelsen får en plads ved bordet, når planerne lægges og udføres. De løfter om lån og støtte, som land efter land nu lover i London, må gøres betinget af at få fjernet de anti-fagforeningslove, som i dag forhindrer fagforeningernes arbejde.
Se mere om Faglig Ukraine-appel – klik her
Kontakt for yderligere kommentarer fra Henrik Juul Rasmussen: 26 88 20 78
