Politikerne tager ikke nok ansvar for at sikre, at der ikke bliver svindlet på de danske byggepladser. Det kræver fokus på bedre klausuler, lokal kontrol og sanktioner, skriver Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, sammen med Mikkel Andersen, formand for FH i Hovedstaden.
Dansk økonomi er i topform. Beskæftigelsen er historisk høj. Den grønne omstilling er i fuld gang. Derfor er der også tryk på nye offentlige byggeprojekter. Politikerne lemper derfor på reglerne, så der kan rekrutteres stadig mere udenlandsk arbejdskraft til landet.
Men med mere udenlandsk arbejdskraft ved vi af erfaring, at risikoen for arbejdskriminalitet stiger markant.
Det har været sådan i årevis, men først de seneste år er det kommet til offentlighedens kendskab i dokumentarserier som TV2's Den sorte svane og DR's Underdanmark.
Hvert år bruger staten, regioner og kommuner milliarder af skattekroner på store byggeprojekter, såsom supersygehuse, fjernvarmeudbygning, infrastruktur og grønne byggeprojekter. Og i stigende grad er det altså udenlandske arbejdstagere, der skal bygge dem.
Men det er stadig politikernes ansvar, at de arbejder under lovlige forhold, og at skatteborgernes penge ikke ender med at finansiere livstruende forhold eller underbetaling.
Derfor er det positivt, at regeringen i samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening har præsenteret en ny aftale, som blandt andet sikrer krav om arbejdsklausuler i alle offentlige byggeprojekter.
Arbejdsklausulerne sikrer, at der er krav om retfærdige løn- og arbejdsvilkår på byggepladserne. Men klausulerne er kun noget værd, hvis de overholdes.
Og i dag er det kun meget få kommuner, regioner og offentligt ejede selskaber, som fører kontrol med offentlige byggeprojekter. Det har dermed ingen konsekvenser, hvis leverandørerne ikke overholder de indgående klausuler.
Politikerne skal vågne op
Københavns Kommune er blandt de få kommuner, som fører kontrol. I 2024 fandt den overtrædelser af de aftalte vilkår i 77 procent af de arbejdsklausulsager, den kontrollerede.
Samtidig blev der rejst et rekordhøjt efterbetalingskrav på gennemsnitligt 32.000 kroner per medarbejder – medarbejdere, som altså var blevet systematisk underbetalt for deres arbejde i byggebranchen.
I fagbevægelsen tager vi ofte ud på byggepladserne for at snakke med medarbejderne, som er vores medlemmer. Men meget ofte afvises vi ved indgangen eller trues væk.
Så også her er der brug for, at politikerne vågner op og sikrer, at vi kan få adgang til de byggepladser, hvor der bygges for fællesskabets penge.
Grøn omstilling med en sort bagside
Ud over et større fokus på kommunale klausuler og kontrol, bør der også stilles skarpt på forsyningsselskaberne. Vi står midt i en grøn omstilling, som kræver store investeringer i blandt andet fjernvarmeudbygning.
Her er det igen særligt udenlandsk arbejdskraft, der kommer til at stå for udbygningen. Klausuler og særligt kontrol er en udbredt mangelvare blandt forsyningsselskaberne. Så hvis vi ønsker at bekæmpe arbejdskriminalitet, må indsatsen ikke stoppe ved kommunerne.
De kommunalt ejede forsyningsselskaber er lige så vigtige at have øje for, og selvom bestyrelserne i disse består af borgmestre og andre lokalpolitikere, har vi endnu ikke set handling.
Ser vi ikke snart det, ender den grønne omstilling med en sort bagside af underbetalt udenlandsk arbejdskraft for fællesskabets penge.
Så selvom vi er glade for, at politikerne er begyndt at få øjnene op for værdien af sociale klausuler, mangler de at følge op på dem.
Det kræver, at lokalpolitikerne i kommunerne, regionerne og bestyrelserne i offentlige ejede selskaber som forsyningsselskaberne følger op med kontrol af deres klausuler. Og ikke mindst, at hammeren falder, når reglerne ikke overholdes.
Indtil da sidder politikerne svindel og uhumske arbejdsvilkår for skatteborgernes penge overhørig.
Dette debatindlæg er skrevet af Henrik Juul Rasmussen og Mikkel Andersen, formand for FH Hovedstaden, og har tidligere været bragt hos Altinget.
