De mennesker, som bygger broen til fremtiden, skal have ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Det skriver Henrik Juul Rasmussen, formand for Byggefagenes Samvirke, og Mikkel Andersen, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Hovedstaden, i et fælles opråb.
Dagbladet Information bragte mandag d. 4. december læserbrevet "Forsyningsselskabernes byggepladser er det rene ragnerok, når det kommer til arbejdsmiljø".
Dette var en forkortet version af et opråb skrevet af formand for Byggefagenes Samvirke, Henrik Juul Rasmussen, og Mikkel Andersen, formand for FH Hovedstaden.
Herunder bringer vi hele teksten:
På det danske arbejdsmarked skjuler der sig lige under overfladen dybt alvorlige problemer med slavelignende vilkår for udenlandske ansatte. Elendige indkvarteringsforhold, systematisk og grov underbetaling samt alvorlige arbejdsulykker hører til dagens orden alt for mange steder.
De seneste 10 år er antallet af borgere fra andre EU-lande, der arbejder i Danmark steget med 128%. Det er et værdifuldt bidrag til vores nationaløkonomi og de skal være velkomne. Men det åbner samtidig også døren for udnyttelse af arbejdskraften, især fra Øst- og Sydeuropa. Mafia-relaterede virksomheder, der snyder statskassen for moms og skat, mens går til en løn langt under overenskomsten.
Der er tilbagevendende eksempler på svindel i form af dobbelt bogholderi, fremstilling af falske lønsedler, skumle lønningspraksisser, falske timesedler, og trusler mod ansatte. Vi taler om social dumping i en så organiseret grad, at det må betegnes som decideret arbejdskriminalitet.
I Byggefagenes Samvirke og FH Hovedstaden oplever vi en stigning i antallet af udenlandske arbejdere, der er uvidende om deres rettigheder og arbejdsmiljøregler på offentligt ejede byggepladser. Stikprøveontrol udført af kommuner og staten selv viser, at der sker overtrædelser af lovgivningen i omkring 70% af de undersøgte sager. Det er en tendens, som vi i fagbevægelsen desværre kan nikke genkendende til, når vi som en del af vores arbejde besøger pladserne og taler med de udenlandske kollegaer.
Kommunerne halter bagefter med at formulere sociale- og arbejdsklausuler. Men vi ved af bitter erfaring, at uden opfølgning og løbende opdatering, så mister hensigtserklæringerne og de flotte aftaler deres værdi. Kontrolforanstaltninger skal være fleksible for at håndtere entreprenørers og underentreprenørers skiftende metoder til at undgå forpligtelser. Derfor er det afgørende nødvendigt, at bygherrer udfører tilsyn og fastsætter sanktioner ved overtrædelser.
Derfor er det også glædeligt, at fire storbysborgmestre nu ønsker et fællesregister over virksomheder, der bevidst snyder deres ansatte, overenskomsten og overtræder lovgivningen. Det kan vi kun bakke op om. Det er et vigtigt skridt overfor social dumping, at vi får mere åbenhed og viden. Det er en fælles opgave at stoppe fidusmagere, og svindlere, der udnytter vores tillidsbaserede samfund ved at skabe urimelige vilkår for både ansatte og de virksomheder, der overholder reglerne.
Men hvorfor stoppe der?
Toppolitikere lader til helt at have overset forsyningsselskaberne, der er engageret i gigantiske anlægsbyggerier, der er langt større og mere komplekse end de kommunale byggepladser, som omfattes af det nye register.
Landets mange forsyningsselskaber er eksempler på virksomheder med mange datterselskaber indenfor kritisk infrastruktur, som skal gøre den grønne omstilling til virkelighed.
Desværre har en række sager vist, at det ikke altid har været nemt for forsyningsselskaberne at forhindre arbejdskriminalitet blandt selskabernes vildt forgrenede net af underentreprenører. Her er ofte meget udenlandsk arbejdskraft ansat og der ikke altid styr på arbejdsmiljø, lønnen og skatteindbetalingen. Men kontrollen er minimal, da kommunernes kontrolenheder imod social dumping dækker ikke forsyningsselskaberne.
Det kan og skal gøres bedre.
Som fagforeninger i hovedstadsområdet glæder vi os over, at HOFOR har besluttet at etablere deres egen interne kontrolenhed til at tjekke om arbejds- og sociale klausuler overholdes. Initiativet kan forhåbentlig blive en inspiration for forsyningsselskaber andre steder i landet. Erfaringen viser nemlig, at de eksterne konsulenter og revisionshuse, som benyttes, ikke evner at løfte opgaven tilfredsstillende. Man kan ikke lave en effekt kontrol fra et kontor. I stedet skal man ud i virkeligheden og tale med medarbejderne, for at finde ud af om de faktisk får den løn, som der står i kontrakterne.
Selskabernes bestyrelser – hvor kommunale politikere er repræsenteret – har derfor en unik mulighed for at gøre en forskel. Den grønne omstilling har allerede placeret forsyningsselskaberne allerøverst på den politiske dagsorden.
Derfor er det kun rimeligt, at de mennesker som bygger broen til fremtiden, også har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.