En arbejdsgiverbetalt fond til dækning af udestående løn til udstationerede arbejdere. Det foreslår Dansk Industri og CO-industri. Byggefagenes Samvirke efterlyser et egentlig kædeansvar kombineret med effektiv kontrol.
Senest om to år skal der være indført et såkaldt ’kædeansvar’ på arbejdsmarkedet. Det skal sikre, at skyldig løn i 1. led mellem en hoved-og en underentreprenør dækkes ind af den første part. Det har EU bestemt i sit håndhævelsesdirektiv.
Stillet over for den situation har Dansk Industri og CO-industri nu udarbejdet en model, som skal imødekomme EU-kravet, uden at der laves lovgivning.
Industrimodellen går ud på, at der oprettes en fond, som alle danske virksomheder bredt skal bidrage til. I fonden skal udenlandske arbejdere kunne hente deres retmæssige skyldige løn, hvis firmaet ikke betaler eller det stikker af fra regningen.
Ikke fagbevægelsens kædeansvar
Det er ikke et kædeansvar som det, fagbevægelsen i årevis har efterlyst, nemlig at der skal være dækning hele vejen ned gennem byggekæden. Det krav har været på ønskesedlen i flere OK-forhandlinger, men har med forskellige argumenter fra blandt andre Dansk Byggeri mødet stærk modstand hver gang.
Per Olsen, formand for Byggefagenes Samvirke, siger i en kommentar til det nye industriudspil, at det har flere mangler og ikke er det rigtige værktøj i sin nuværende form.
- Forslaget handler for det første kun om udstationerede virksomheder og forholder sig dermed ikke til udenlandsk arbejdskraft ansat i danske virksomheder. Endvidere vil fonden kun dække medarbejdere, som har et retsligt tilgodehavende. Umiddelbart betyder det, at uorganiseret arbejdskraft ikke har krav på deres tilgodehavende. Dermed nyder den enkelte overenskomst ikke nogen beskyttelse, som det er tilfældet med et kædeansvar.
Drøfte muligheder
Hvis arbejdsgiverne bredt hellere vil betale til en fond til dækning af manglende løn, i stedet for at den enkelte arbejdsgiver hæfter, så mener Per Olsen, at man skal gå ind i sådanne drøftelser som en mulig løsning.
- Men fonden skal helt klart tage udgangspunkt i et kædeansvar, sådan som det også er udformet i EU’s håndhævelsesdirektiv, og det skal være helt og fuldt dækkende for de kollektive overenskomster.
En anden mangel ved modellen er kontrollen, mener Per Olsen:
- Hvis det skal give mening, skal der endvidere være mulighed for en effektiv kontrol, altså skal såvel arbejdsgivere som fagbevægelse have retten til at udbede sig den tiltrækkelige dokumentation for løn- og ansættelsesforhold for den enkelte medarbejder.
Hovedorganisationerne LO og Dansk Arbejdsgiverforening har nu udspillet til høring. (mbp)
