Arbejdsgiverne forsøger at skubbe maleroverenskomsten fra normal- til minimalløn. Det protesterer malerne over. Det vil koste på lønstigninger, hvis det lykkes, mener fagforeningsformand.
Selv om overenskomstforhandlingerne for længst er afsluttet på arbejdsmarkedet, og medlemmerne har stemt om resultatet, så er der stadig problemer med at få aftalerne endeligt på plads for malerne. Det skyldes, at Malerforbundet og arbejdsgiverne ikke kan blive enige om et helt afgørende område: hvad er grundlaget for lønfastsættelsen?
I en artikel i det seneste nummer af medlemsbladet for Malernes Fagforening, Maler Nyt, skriver formand Susanne Rasmussen, at Danske Malermestre ikke vil anerkende den forligsaftale, som forligsmand Asbjørn Jensen har lagt frem.
”Den vil Danske Malermestre ikke helt anerkende. Nu sidder de og spekulerer i om vi kan kalde os for et minimallønsområde eller for et normallønsområde”, skriver hun.
Forskellen er, at hvis det lykkes for arbejdsgiverne at gøre det til en minimallønsoverenskomst, ”så vil vi stige med 150 øre i år og så næste år med 165 øre og i det tredje år med 180 øre”.
Men hvis det derimod er en normallønsoverenskomst, så vil stigningerne være henholdsvis 210 øre, 225 øre og 240 øre over de næste tre år.
”Alt dette er vores forbund nu ved at få afklaret i en kommende voldgift. Men en ting er sikkert”, skriver fagforeningsformanden: ”Vi mener at vores fag selvfølgelig ligger i normallønsområdet”. (mbp)
