Nyheder | 1. november 2012

Netto-byggeri Ishøj uden overenskomst

Nettos nye butik i Ishøj bygges af uorganiserede polske håndværkere.

Byggefagsbesøg på Netto-butiksplads i Ishøj viste manglende overenskomster og utilladt overnatning på byggepladsen.

BS

Byggefagenes Samvirke

100%

”Her åbner en ny Netto”, lyder det lovende på et stort skilt foran byggepladsen ved Ishøj Strandvej. Men et tjek fra Byggefagenes Samvirke i København og 3F Vestegnen den 1. november viser, at forholdene på byggepladsen er knap så lovende: manglende overenskomst, arme og ben-firmaer, vikarbureauer, overnatning på pladsen, samt ringe arbejdsmiljøforhold.

Det er ikke første gang, byggefagforeninger er stødt ind i Kaj Holms firmaer: KEAH Byg og KEAH Holding. Sidst var på Valby Langgade i Valby, hvor firmaet havde uorganiserede folk fra Litauen til at udføre arbejdet.

Uklare ansættelsesforhold

Det er bygherre og hovedentreprenør Kaj Holm, KEAH Holdning, der står for Netto-projektet. Han oplyser, at han ingen ansatte har på pladsen, og at arbejdet bliver udført af polakker. Men deres ansættelsesforhold viser sig at være noget uklare.

Ifølge eget udsagn er polakkerne ansat i det polske firma Iwona Cymerska, som har 20 ansatte. Firmaet har ikke overenskomst. Kaj Holm siger imidlertid, at polakkerne kommer fra vikarbureauet Workforce, som i øvrigt heller ikke har overenskomst.

Malernes Fagforening har sendt overenskomstkrav til Workforce, der tilsyneladende er øverste led i kæden. Derudover har byggefagforeningerne anmodet om et møde med hovedentreprenør Kaj Holm, så ansættelsesforholdene kan blive afklaret.

48 timers-møde

Marcoplan, der er medlem af Dansk Byggeri, har murerunderentreprisen på pladsen. Men ifølge de murere, som byggefagforeningerne mødte, er der hyret arme og ben-firmaer til at udføre arbejdet. Murerne fortæller desuden, at der konstant er udskiftning af folkene. 3F Bygge, Jord og Miljø har derfor indkaldt til et 48 timers-møde med Marcoplan.


Polakkerne overnatter på pladsen i en skurvogn. En henvendelse til Ishøj Kommune afslører, at der ikke er søgt om tilladelse til at overnatte på byggepladsen og til at tilslutte bl.a. afløb mv. til kommunens kloaknet. Pladsen er derfor blevet anmeldt til Ishøj Kommune.

Overnatning på pladsen

Anmeldelse til Arbejdstilsynet

En rundering på pladsen har medført, at den efterfølgende er blevet meldt til Arbejdstilsynet på grund af manglende adgangsveje, løse stiger, manglende orienteringslys ude og inde. (-lott)