Regeringen går pasgang om lærlingene

Af Jette Gottlieb, formand, Uddannelsesudvalget, Byggefagenes Samvirke

Det er en meget åbenlys modstrid, der er i regeringens laden og gøren. Den lader som om, at uddannelse er vigtigt, specielt de håndværksmæssige uddannelser og i helt særlig grad de håndværksmæssige uddannelser inden for byggefagene.

Men den gør stort set det modsatte af, hvad der skulle gøres, hvis den ville opnå en øget tilgang til de pågældende uddannelser.

Erhvervsskolerne har på alle måder brug for et løft. Både lokaler og grej mangler i den grad fornyelse, og det gør lærernes pædagogiske efteruddannelse sådan set også. Samtidig er holdstørrelserne vokset, og mere og mere af uddannelserne foregår på skolerne på grund af den stærke vækst i delaftaler og manglen på lærepladser generelt.

I den situation insisterer regeringen på, at også erhvervsskolerne skal opfylde 2% "effektiviseringsmål" - læs nedskæringer. Det samme gælder produktionsskolerne, som i et vist omfang er fødekæder til erhvervsskolerne.

Regeringen er nødt til at bestemme sig:

Enten vil den prøve at undgå mangel på håndværkere i fremtiden og altså opnå en øget tilgang tilnerhvervsuddannelserne. Og så må den anvise præcis hvilke veje, den vil gå for at opnå det: på hvilken måde den vil gøre uddannelsen mere attraktiv for de unge, hvordan den vil sikre, at de, der starter på grundforløbet, bliver i stand til at gennemføre ( herunder hvordan den vil sikre det fornødne antal lærepladser).

Eller også vil regeringen sikre besparelser på de offentlige udgifter for at bruge pengene på andre - for regeringen - vigtige initiativer. Men så må den stoppe de floromvundne skåltaler og indrømme, at nedskæringer på skolerne fører til lavere søgning på erhvervsuddannelserne. Og dermed endnu færre uddannede håndværkere om få år.

Ansvaret er ikke svært at placere.