Byggefag sætter fokus på grønt byggeri ved klimamanifestation den 5. september.
Håndværkerne og byggeriet sidder med et vigtigt værktøj til at få nedbragt klimabelastningen. Det stiller imidlertid krav om, at der tænkes nyt og anderledes inden for byggebranchen. For der skal mere fokus på andre byggeteknikker, end vi kender i dag, mener tømrersvend Helga Mathiassen. Hun er en af de aktive håndværkere i klimaudvalget i Byggefagenes Samvirke.
Når der afholdes en klimamanifestation i København lørdag den 5. september vil Helga og hendes byggekolleger fra samvirkets fagforeninger også være at finde omkring Søerne i København. Det sker under et stort banner ved Sortedams Dosseringen.
Svære valg
Sammen med to byggekolleger fra elektrikernes fagforening og fra rør- og blikkenslagerne skrev Helga Mathiassen inden sommer et debatindlæg i dagbladet Information. Her slog de tre på egne vegne til lyd for, at det bliver nødvendigt at gå til stålet og finde løsninger, også selv om det kan gøre ondt på jobfronten.
For eksempel peger de tre på, at der ikke skal hentes mere olie op af Nordsøen. Det vil måske nok koste arbejdspladser hos metalarbejderne blandt andet. Men der vil blive brug for de arbejdsløse hænder i nye funktioner. Derfor skal der mere omskoling til, påpeger de.
At det er en øm tå at træde på, viste reaktionen på deres indlæg. På Facebook lød der for eksempel indvendinger såsom, at så vil olieproduktionen bare overgå til boringer i andre dele af verden, hvor forholdene er mere ukontrollerede.
De tre udtrykte begejstring for Fagbevægelsens Hovedorganisations klimaprofil. Men påpegede også, at der ligger nogle svære valg forude:
"Vi skal også turde tage fat i de svære emner. Hvis ikke vi i Danmark – et rigt land, der gerne vil gå forrest med klimadagsordenen – kan lade olien blive i jorden, hvordan kan vi så forvente, at resten af verden gør det?"
Grønt byggeri
På banneret, som håndværkerne vil stå med til manifestationen, udtrykkes et ønske om at gøre byggeriet til en del af løsningen på klimakampen, hvor det i dag er en branche med et stort ansvar for den klimabelastende CO2-udledning.
Bygsam.dk har spurgt Helga, hvor hun kan se byggefagene bidrage til klimakampen?
- Byggeriet står for en enorm stor CO2-udledning. Derfor kan vi også bidrage med en kæmpe CO2-reduktion. For eksempel synes jeg, at vi skal kæmpe for at bygge med mere klima-venlige materialer. Træ lagrer CO2. Derfor sparer man rigtig meget CO2 ved at bygge med træ-isolering og trækonstruktioner, fremfor for eksempel beton.
- Det handler også om, hvor meget vi affaldssorterer på byggepladserne, og om man planlægger, så der er mindst muligt spild af materialer. Alt det synes jeg, at vi som bygningsarbejdere skal være med til at presse på for sker. De fleste vil nok gerne producere noget godt og meningsfuldt, når man går på arbejde. Det handler om faglig stolthed. Og en del af den faglige stolthed bør jo også være at bygge noget, der bidrager til den grønne omstilling. Derfor kan vi som bygningsarbejdere være en stærk stemme, der kræver klima-venligt byggeri.
Mere genbrug frem for nyt
Hvad skal der til, for at byggeriet bliver et bæredygtigt aktiv for den grønne omstilling?
- Jeg tror, der skal regulering til. Der skal være større krav til materialevalg, og det skal kunne betale sig at genbruge og renovere frem for at rive ned og bygge nyt. Det er jo egentlig noget politikerne skal regulere. Men som branche skal vi være med til at presse på for det. Det er os, der kender detaljerne på byggepladserne, som kan være med til at finde de gode løsninger.
Hellige køer
Er der efter din mening nogle ’hellige køer’, som byggeriet må slagte?
- Jeg tror, der er nogle materialer, vi skal bygge mindre med. For eksempel beton. Men dem, der så ikke skal bygge med beton, skal jo bare bygge med nogle andre materialer. Så der vil ikke blive færre job, bare nogle andre.
- Jeg tror, vi gør klogt i at forberede masser af efteruddannelse og omskoling, så ingen bliver efterladt på perronen. Og i takt med at vi kræver klimavenligt byggeri, skal vi i fagbevægelsen også være den stemme, der holder fast i en retfærdig omstilling, som ikke kun bliver betalt af dem, der har mindst.
- Klimakrisen er skabt af de rigeste, og det er kun rimeligt, at de bidrager ekstra til at finansiere omstillingen. For eksempel kunne man arbejde for fuld lønkompensation under omskoling til klima-job. (mbp)