Byggefagene bakker op om kravene til OK-forhandlingerne der sætter ind mod social dumping, når der bliver slået katten-af-tønden den. 1. marts.
De centrale forhandlinger om de kommende års overenskomster synes at være inde i en afgørende fase. De store forbund har bedt medlemmerne af det store forhandlingsudvalg om at være klar til weekenden. Det tolkes af mange som et tegn på, at der lægges op til en aftale snart.
For byggefagsformand Per Olsen er det afgørende ved dette års ok-forhandlinger, at der kommer noget igennem på bekæmpelsen af social dumping.
- I vores bagland er der en klar forventning om, at man når frem til initiativer, som løser problemerne med social dumping. For eksempel kædeansvar i overenskomsterne eller andet, som sætter beskytter os, siger Per Olsen, som understreger, at fagbevægelsen nu har været tilbageholdende i to overenskomstperioder og derfor forventer handling.
Han bakker på vegne af Byggefagenes Samvirke op om den happening, som ok-aktive i 3F Bygge, Jord og Miljø arrangerer på lørdag den 1. marts kl. 12 på Kultorvet i København.
Samtidig med at forhandlerne fra Dansk Byggeri og Byggegruppen i 3F mødes hos arbejdergiverne på Nørre Vold, slår byggefolkene et slag for kædeansvar og for forbedrede mindstebetalinger. (mbp)